Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Wied: Fra Skitsebogen - I. Søren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•432
gen derude i Enden af Bredgade; og ligeoverfor boede der en
Kaptejn, der stod og røg sin Pibe oppe paa Verandaen. Og saa
kommer der to Sprinkelværker a’ Løjtenanter spasserende forbi
mig, og jeg presenterer jo. Men de hilser ikke igen. Haløj, raabte
Kaptejnen, hva’ er I to? for de ha’de jo ikke set ham. Jo, de
var da Løjtenanter! Har I glemt aa hilse? Nej, det ha’de de da
ikke! Lad vos engang se da! siger Kaptejnen. Og de hilser. Nu
gaar I to Dragonilliker værsgod tre Gange op og ned foran
Skild-•vagten og hilser! raabte Kaptejnen saa igen, ellers bli’er I mældt!
Og værs’artig maatte Løjtenanterne spankelere tre Gange op og
ned foran mig og hilse. Men Kaptejnen raabte, at jeg skulde
ikke hilse igen .... Se saadan Mennesker levede der dengang!
— Ja-a, sagde jeg — Menneskene var vist bedre i gamle
Dage !
— Ork ja, der er ingen Sammenligning — det var ligemej et,
hvor man viste sig i de Tider, for man mødte Høflighed og
Delikatesse baade mellem de høje og de låve! Jeg husker dengang
jeg gik i Topmølle Præsteskov og fældede, saa satte jo de andre
ondt for mig hos Pastoren, for jeg var dem jo for gesvindtig! og
fortalte, at ieg havde slæbt baade det ene og det andet hjem fra
Kammerraaden paa Femmøller, dengang jeg fældede dér. Og saa
skulde jeg ha min Afskedigelse. Men hvem der gik op til
Kammerraaden, det var jo Søren Pop og sa’e saaden og saaden. Og han
satte mig en Skrivelse op til Pastoren og skænkede baade 01 og
Brændevin for mig, og der var dælenlyneme ingen, der ha’de været
baade kontantere og probere i Handelavet end jeg, stod der. Og
Pastoren bad mig om Forladelse og bød mig Kaffe ved
Husholdersken ude i Køkkenet, for Konen var død i Aaret attenhundrede
og treoghalvtreds, men Fruentimmer skal man jo ha om sig, lige
til man gaar i Graven og kommer didhen, hvor der hverken
tages-til Ægte eller saadan no’et.
Søren havde fortæret sit Franskbrød og drukket sit 01; og
hele den værdige Alvor, der ■ hvilede over ham, da jeg kom, var
forsvundet. Han saa’ mæt og glad ud og talte bare for at tale.
— Har De ikke været gift, Søren ?
— Jo, jeg har saamen, nikkede han — den Vej skal vi jo
allesammen. Men hun døde her den trettende August attenhundrede
og nioghalvfjerds, og siden den Tid har jeg saameri ikke haft i
Kakkelovnen, for jeg fryser aldrig, og jeg kan ikke tænke mig, at
det kommer a’ andet, end a’ jeg har tumlet med al det Krudt i
min Ungdom, for det har jo, forstaar sig, lagt en myrderlig Hov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
