- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sjette aargang. 1895 /
433

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Wied: Fra Skitsebogen - I. Søren - II. En Synsforretning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•483

Varme i Kroppen . .. . femogfyrretyvetusind Tønder,
h v a’ b e h a’ e r!

— Ja, det er jo svært! og De tror, at det er Skyld i, at De
aldrig fryser ?

— Ja, ja! Arbeidet er flytteme den bedste’Kakkelovn! . . . .
Naa men det kommer naturligvis an paa, hva’ man arbeider med!
For ser De, dem, der nu saaden kører med Is derinde i
København fra Søerne, se den Varme gi’er jeg sla’me ikke megen Pris
for! men Krudt, Far, det er no’et mere med no’et paa!

— Ja-a, sagde jeg og skævede prøvende hen til Mandens
Ansigt — naturligvis, Krudt er jo bedre! . . . Naa, men nu skal jeg
afsted igen ....

— Tak for Besøgeisen! nikkede Søren.

— Selv Tak! sagde jeg.

— Og husk saa paa, vedblev han — husk saa paa, hva’ jeg
har sagt Dem, at det er Minder, man skal ha’, naar man bli’er
gammel!

— Ja, sagde jeg — og noget fast at bide og brænde!

— Naa-aa, det gør dælenlyneme mindre til Sagen, for der
lever jo endnu engang imellem et Menneske med Hjertet i den rette
Lomme. Og har man saa den Lykke at møde ham, saa falder der
jo altid gærne en Tiøre a’!

Jeg lagde selvfølgelig straks en Tiøre paa Bordet foran
Taleren.

— Ja, er det ikke det, jeg sier? smilede han huldsaligt og
puffede Kasketten bag ad Nakken — Vorherre regerer dælenlyneme
endnu hér paa Jorden, naar vi gør os værdige dertil!

n.

En Synsforretning’

Saasnart det ud paa Eftermiddagen rygtedes, at Dorthes Mand
havde hængt sig, skyndte jeg mig til Gærningsstedet.

De boede henne ved Korsvejen i Huset med de tre høje Popler
foran. Der laa ogsaa et Hus paa den anden Side Vejen, og i det
boede Stine Ugls i den ene Ende og Didrik Træskomand i den
anden.

Stine spandt og drak. Didrik derimod drak først, og saa
snittede han Træsko.

Men paa Dorthe og hendes Mand var der intet ondt at sige

28

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:54 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1895/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free