Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Den vilde hind - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
hvor jeg husker det, — hvordan vore øine, hvergang de aabnede
sig, fornam en blændende eksplosion af sol; og hvergang var det
vore deilige palmer.
Hvordan montro hun egentlig saa ud? Nu er det saa længe
siden; jeg mindes ikke længere hendes ansigt.
Men jeg mindes et sind i foskog, en glæde, der kom som et
stormveir, og en smerte, der var som strømsug paa de sorte vande
langt oppe mod ishavet, hvor der ikke skal være bund at finde.
— Egentlig staar hun næsten for mig som et begreb eller noget
sligt. Som et lyn fra himlen, som hvirvelvind.
Naar jeg — som nu iaften — tænker længe paa hende, bliver
naturligvis indtrykket fastere. Men da bliver hun tilsidst et med
palmerne. — Hun var — ligesom de — sprunget ud af jordens
hjerte, i hende var der lidenskabernes urbund; intet var opspædet
med pensionsmoral, intet fortyndet af god opdragelse.
Ja, en palme var hun; naturens hjerteblod randt i hendes
aarer, og naar følelserne brast, saa brast de ogsaa hos hende ud
i kaskader. —
Det eneste, jeg husker af hendes legeme, var hendes hænder.
De var brune og runde. Haandleddene var smalle og sterke. —
Hun var idetheletaget meget sterk og saa smidig som en tigerunge.
Endog da mandelblomsterne i vor have netop var sprunget ud
og stod i en svær hvid snefon og skinnet i solen, kan jeg huske,
hun pludselig sprang op og lo og sagde, hun havde lyst til at
klattre mellem alle de hvide blomstergrenene.
Og sandelig var hun ikke med et kast oppe i nærmeste træ
og rumsterede opover, saa eier sværmede nedover en hel tæt flok
blomsterblade! —
III.
Ofte har jeg tænkt, hvilket røre det vilde vække, hvis jeg
nævnte noget om hende i min svigermoders theselskaber. „Oh!
At du — Wladimir — virkelig har havt slige bekjendtskaber!"
vilde min svigermoder sikkert sige og snurpe sin mund isammen og
slaa sine øine ned — idetheletaget anlægge den mine, hun har i
kraft af sin tipoldemoder, der var hofdame hos keiserinde Maria
Theresia. — Og jeg vædder hundrede gylden paa, at den gamle
jomfru v. Stigelitz, som er saa vindtør, at det knækker i benene
paa hende, naar hun gaar, — at hun vilde blive ganske hektisk i
kinderne af indignation og protestere mod, at ungarske damer er
slige — ialfald de af det gode selskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
