Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Den vilde hind - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Ak. hvor det gamle skabilkenhoved ikke har nødig at
protestere mod, at hun skulde ligne den bløde, brune tigerunge dernede
under blomsterne ved æquator.
Forøvrigt er de naturligvis i sin gode ret. Jeg er ialmindelighed
ganske paa det rene med, at saadan bør en ung kvinde ikke være.
Det er kun i stille stunder som nu, naar jeg sidder og tænker paa
hin tid, at dette adelsselskab kun forekommer mig at være en
samling mumier. Og jeg selv naturligvis ogsaa. — Skjønt kanske ikke
ganske perfekt endnu.
Jeg husker for eksempel i forrige uge, da samme frk. v.
Stige-litz fortalte med grædende taarer om sin kusine, der er en af de
fineste damer i hele landet, at hun led af melankoli, der truede
med at antage alvorlige dimensioner. Fordi —? Jo, fordi hendes
kokkepige en dag havde været djerv og skjældt den naadige
fyrstinde huden fuld. — Idag talte jeg med lægen. Historien er ganske
sand. — Fyrstinde v. Stigelitz er blevet gal!
Nei, jeg er ikke ganske perfekt mumie endnu! For jeg maatte
gaa ind i mit lønkammer og le af fuld hals, da jeg hørte om den
stakkels dame.
Men jeg er jo ikke videre modig; aabenlyst jamrer jeg med min
forlovede, min svigermoder og frk. Stigelitz dag efter dag.
Det er bare herinde, jeg tør være kjæk og skjælde dem ud for
mumier. — Som sedvanlig kommer jeg til det resultat, at jeg er
et feigt og slet menneske i alle henseender. — Og det allersletteste
er dog, at jeg synes, det er ganske godt gjort af mig, at jeg
saadan kan finde mig selv saa slet.
IV.
Skjæbnen har altid været mig huld, og der har staaet en god
fe ved min vugge. — Men det allerheldigste, som endnu har hændt
mig, er dog, at jeg skal have bryllup imorgen — eller med andre
ord at jeg ikke har havt det før.
Der var vistnok en tid, da jeg ikke ræsonnerede saa, og da
jeg gik om og sagde mig selv, at jeg led af kjærlighedssorg. —
Men naar jeg ser det hele nærmere an, naar jeg med min refiektion
trænger helt tilbunds i spørgsmaalet, opdager jeg, hvor ganske
udsøgt hensynsfuldt skjæbnen har behandlet mig.
— Da de hvide seriner var blomstret af, skiltes vi. — Lige
saa naturlig som vi havde fundet hinanden. — Dog husker jeg en
aften, at hun græd. — Men det var ikke graad, slig som andre
kvinder græder; — der var ikke engang taarer at se i hendes øine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
