Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Den vilde hind - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
momentan sindsforvirring. — Jeg optog et stort laan paa mit
ifor-veien saa forgjældede gods (gudskelov! nu kommer jeg da endelig
ved mit egteskab i den stilling igjen, at jeg kan betale det hele!)
og reiste — mirabile dictu! — til Amerika.
Ja, jeg elsked hende virkelig. Jeg vilde uden at blunke med
øinene kunne have gaaet i døden for hende. — Alle minder var
ikke mere, som før, vage, behagelige melodier, der løste sig op i
vemodsfuld harmoni; — nei, nu reiste de sig pludselig som fra de
døde. De blev nye og anderledes; alt fik andre værdier, alt blev
flammer, blod!
Jeg traf hende igjen. — Den dag tror jeg næsten, jeg virkelig
var ulykkelig. — Min bløde, vilde tigerunge var ikke mere. —
Hun saa paa mig med kolde, brune øine. — Hun elskede mig ikke
længere.
Den dag og den aften, da jeg gik alene omkring i den store
by, hvor hun boede, da tror jeg ikke, der eksisterede andre tanker
i mig end bare min ulykke. Jeg maa ganske sikkert været virkelig
ulykkelig da. — Jeg spiste ikke, jeg gik ikke iseng hele natten,
bare løb rundt i gaderne som en forrykt.
Men næste dag, da jeg havde spist, sovet, badet, da jeg var
bleven barberet og havde faaet nyt stivetøi paa, var jeg allerede
meget bedre. Og straks efter, da jeg atter reiste hjem, begyndte
jeg at blive saa fornuftig, at jeg endog i al stilhed var hende ikke
saa lidet taknemmelig, fordi hun havde optraadt saa korrekt, som
hun havde gjort. —
Ti — man sige, hvad man vil, — saa er vistnok en palme
en meget respektabel plante, men virker dog mest dekorativt.
Det vilde simpelthen været grusomt at rykke den op fra sin hede
muld og plante den i slig en blomsterpotte, som vort kjære
fædreland egentlig er. — Man kan skjære nogle blade af og bringe dem
med sig som souvenir. — Gudbevares! man kan saagar presse dem
og hænge dem paa væggen i sit lønkammer, hvilket jeg baade
anser for at være smukt og ganske behageligt. — Og paa samme
maade virker hun ogsaa dekorativt i min erindring, og jeg synes, det
er meget adspredende at tænke paa hende nu og da slig som iaften.
Det er ialfald det ræsonnement, der passer sig bedst for mig.
V.
Iøvrigt er jeg mig vel bevidst, at jeg er en komisk person.
Ingen behøver saamen at kaste mig det i næsen. Jeg er baade
komisk og slet; jeg er saa ganske paa det rene dermed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
