Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Den vilde hind - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Dog hører jeg til en egen art af slegten komiske personer.
— Jeg har nemlig opdaget, at der er to arter: de urkomiske og
de tragikomiske. — De urkomiske er de, der spankulerer
gravitetiske omkring og opfatter sig selv alvorlig. De er ganske ufarlige,
bra mennesker, som kun er til glæde for sine medskabninger. —
De tragikomiske er derimod de, der selv forstaar tilbunds, hvor
komiske de er, ja kanske ved det nøiere end alle andre, fordi
netop denne bevidsthed gjør dem meget agtpaagivne, naar det
gjælder deres handlinger. — Disse er naturligvis ganske anderledes
daarlige karakterer og igrunden aldeles unyttige og ødelagte
mennesker.
Jeg skal bare tage et eksempel. Jeg tror ikke nogen godseier
i hele kongeriget behandler sine bønder saa godt som jeg. Hvis
jeg nu hørte til de urkomiske personer, vilde jeg jo ialfald selv
tro, at jeg gi orde dette af menneskekj ærlighed eller hvad det nu
heder. — (Dette, tror nu naboerne og bønderne er bevæggrunden,
hvilket giver mig agtelse blandt de første og en virkelig næsten
rørende kjærlighed blandt de sidste).
Men selvfølgelig er det noget ganske andet, der driver mig.
Jeg tror overhovedet ikke, jeg føler hengivenhed — endsige
kjærlighed! — for noget væsen, ikke synderlig for mig selv engang.
Jeg har bare en trang til ro, til magelighed og komfort. —
Og det vilde genere mig, naar jeg kjørte gjennem landsbyen at se
skiddenhed og elendighed; jeg vilde miste min gode appetit. —
Fremdeles vilde forgræmmede og forsultne ansigter aldeles ødelægge
mit humør, ganske paa samme maade, som jeg kan blive grætten,
fordi sæletøiet paa hestene ikke er iorden, eller hængsien paa
grinden skriger. —
— Og imorgen skal jeg altsaa have bryllup. — Naa ja,
hvorfor ikke? Min tilkommende er virkelig ulastelig i alle dele, fører
sig meget stilfuldt i en selskabssal og tilhører en udadlelig familje.
— Og — som ovenfor sagt — hun taler saa velsignet lidet, det
er næsten denne egenskab, der for mig var den afgjørende.
Min tante har iøvrigt ordnet partiet. — Der var valg mellem
to damer; en, der bor etpar mil borte, og som ogsaa virkelig er
ganske net, — og altsaa den endelig udkaarede.
Nu viste det sig imidlertid, at frk. v. Stigelitz, der er min
tantes nærmeste veninde, slet ikke kom vel overens med den
førstnævnte dames familje, og resultatet blev derfor, at jeg nu gifter
mig med den anden. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
