Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Obstfelder: Edvard Munch. — Et forsøg - Vilhelm Troye: George Egerton: Keynotes — Discords
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Men han er ikke aandrig, han har ikke den art fantasi, der
tid af sig selv digter nye verdener, nye kombinationer og eventyr.
Han har den reproduktive fantasi. Han er receptiv. Hans
fortjeneste er, at han kan lide intenst under livets magt. Han
omskaber det ikke. Er hans fantasi stor, hvor det gjælder farver, saa
er den fattig i at frembringe nye linjer.
Men de linjer, der er, dem ser han som ingen anden. Og det
er ligesom han ud af det altsammen, af hele tilværelsen, med alle
sine former og alt sit kaos, udvinder én linje, som han stadig har
ledt efter, som han søger at sno vakrere og vakrere. Er det hans
inderste selvs linje? Eller er det den, som skrives af mødet
mellem hans sjæls og omverdens plan?
Naar alle siderne af hans personlighed smelter sammen, aand,
følelse, skjønhedsdyrken, da vil Munch komme ind i sin tredje og
sidste periode. Det kan vare længe, meget længe. Det kan ske,
før nogen aner.
Maatte han faa ro til at samle sig!
S. Obstfelder.
George Egerton: Keynotes. — Discords.
Man skal ikke ha læst mange sider i disse to bind lette
skizzer, fra de forskjelligste sfærer, før man er paa det rene med, at
man her staar overfor det usædvanlige. Det er ikke talentet, den
kunstneriske udførelse, eier først og fremst slaar os, skjønt det
røber sig straks som fint og lødigt. Men det er ligesom en ting ved
siden for hende: hun kan nu engang ikke andet end se
kunstnerisk. Det nye, fslaaende, det, der, efter min mening, gjør hende
til et tidens tegn — et • modsigelsens tegn — vel værd at lægge
merke til, ligger i forskjellige ting, i1 de spørgsmaal, hun tar
op, tonen, i hvilken hun behandler dem, — en vis utilhyllet
aabenhed, der ikke kjender sky, og dog aldrig blir plat, — og fremfor
alt i det klare standpunkt, hun incltar, dette, at hun, uden at ænse
alle vore hyggeligt opgjorte mandfolketeorier, om hvad der er
moralsk og passende og kvindeligt, bestemt negter at anerkjende
anden lov end sit kvindelige instinkt; hvad der kommer i strid med
det, afviser hun sans façon. Mange forfatterinder — og langt be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
