Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: George Egerton: Keynotes — Discords
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
tydeligere begavelser — har før hende talt sit kjøns sag i bøger; men
det har været mer eller mindre neutralt, frygtsomt prøvende, ud fra
de fastslaaede, af mændene givne synspunkter, bevidst eller
ubevidst med dem som selvsagte forudsætninger. Det meste af, hvad
de har sagt, kunde ogsaa fordomsfri, forstaaende mænd ha sagt.
Hvad George Egerton har at sige os, kunde ikke en mand ha sagt
os. Det er forskjellen. Her taler, for én gangs skyld, en kvinde
helt som kvinde, frit fra sin egen kvindelige platform, og ganske
merkelige ting faar vi høre iblandt. I mænd, vil hun sige, har
hidtil været alene om at låve love og moral og selskabelige
vedtægter, ogsaa for os. I har dannet eder et kvindeideal, som vi
pent har at leve op til, ellers blir det værst for os. Vor mening
om tingen har I aldrig umaget eder med at faa vide. Men nu er
vi begyndt saasmaat at tænke paa egen haand, og naar vi ærligt
og frigjort for eders mandfolkefordomme lytter til naturens røst i
os, finder vi, at den, i ganske væsentlige punkter, taler et andet
sprog. Den siger os, at eders love og vedtægter er, i mangt og
meget, kunstige og utaalelige, — skjønt saare bekvemme for eder
selv,™— eders kvindeideal snevert, fattigt, aflægs, for den nye tid
og dens nye, videre krav. Det kan ikke engang tilfredsstille eder
selv længer; og vi — søger vi ærligt i vor natur, finder vi, at den
ikke vil ’kjendes ved det. Nu vil vi ogsaa ha et Ord at sige
i disse ting, som ikke kan negtes at angaa os ganske væsentligt.
Og saa nævner hun et og andet, i forbigaaende, men med en
uforbeholden freidighed, som forbløffer selv os mandfolk: . . . Hvor
kunde hun! ... At hun har mod til at sige sligt! . . . Særligt,
hvor hun, som det synes, indvier os i sine egne intimeste affærer.
(Se f. eks.: „When Spring comes"). Hun selv lader til at finde
det ganske ligefremt, i det høieste lidt forbauset over vor
forbauselse. Der ties saa meget, af usle konventionelle hensyn.
Herregud, lad os, for én gangs skyld være naturlige og snakke aabent
ud. Vi kan ikke være det nok. —
Men, hvor uvant vovet hun eacl kan tale, — damen i hende
fornegter sig aldrig. Det kommer saa meget an paa, hvorledes
sligt siges. Vi kan undertiden se andre kvindelige forfattere
berøre lignende ting, men det virker mandhaftigt, massivt cynisk,
frastødende for vort naturlige instinkt. Ikke saa med George
Egerton. Hun blir aldrig mandhaftig. Der er noget fribaarent,
kvindeligt, ved selve hendes aabenhed.
Naar jeg ganske kort skulde betegne, hvad der er den
fremtrædende tendens i disse bøger, vilde jeg sige, det er at lyse op i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
