Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Forfølgelserne i Rusland i 1895
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
saaledes lykkedes det Lebedeff med sine raad at opretholde sine
reli-gionsbrødres mod.
Sagen kom dernæst for krigsretten. Ved forhøret søgte man at
paavirke dem, idet man truede dem med at skyde dem ned; men de
forandrede ikke sin beslutning. De havde i den grad gjort sig
fortrolige med tanken paa døden, at de blev meget forbausede, da de
erfor, at de ikke vilde blive henrettede.
Dommen faldt i Tiflis den 14de juni. Krigsretten dømte Lebedeff
til tre aars og de andre til to aars straffetjeneste. Regjeringens
repræsentant apellerede imidlertid sagen, og den endelige dom er endnu
ikke falden. Ingen ved endnu, hvilken skjæbne der venter dem. De
befinder sig for øieblikket i Tiflis’ militærfængsel og venter med
resignation paa sin dom. Jeg var saa heldig at faa se dem et øieblik.
De er allesammen fulde af mod, ser godt ud og er glade som dagen
før en fest.
Efter dette fulgte den ene vægring mod krigstjeneste efter den
anden. Saaledes i Olty paa den tyrkiske grænse 6, i Kars 1, i
Akhalkalaki 5, i Dilisjam 2. Der var desuden i Tiflis en ortodoks,
som fulgte eksemplet, og en i Mangins. Disse sidste negtede at gjøre
tjeneste, fordi de havde modtaget breve fra sine forældre, hvori disse
sagde, at de havde antaget den sande tro (dukhobor’ernes) og ansaa
det for en synd at gjøre krigstjeneste. Allesammen er for øieblikket
i fængsel.
For at give en forestilling om den maade, hvorpaa disse
vægringer blev optagne af autoriteterne, gjengiver jeg som eksempel, hvad
dukhobor’erne fortæller ianledning af de fem lovbrydere i Akhalkalaki.
Man førte dem ind i fængselsgaarden og stillede dem i geled.
Derpaa gav man kosakkerne ordre til at lade sine geværer. Da
dukhobor’erne saa disse forberedelser, bad dukhobor’erne om tilladelse til at
fremsige sine bønner. Den flk de. Da bønnen var forbi,
kommanderede officeren: „Giv agt! Læg an!" og han lod kosakkerne staa i
denne stilling i nogle minutter. Dukhobor’erne holdt sig tappert, rolig
ventende paa kommandoordet: „fyr"! Men officeren lod soldaterne
atter løfte sine geværer og opfordrede dukhobor’erne til at tage sine
vaaben. Da de negtede paanyt, fik kosakkerne ordre til at stige
tilhest og at gjøre anfald med dragne sabler. Kosakkerne udførte
manøvren, svingede sablerne, som om de vilde hugge ind, men passede
sig for at røre fangerne.
Da dukhobor’erne heller ikke dennegang forandrede sin beslutning,
blev de grusomt piskede.
Jeg har hørt, at autoriteterne opførte sig paa samme maade i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
