Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Forfølgelserne i Rusland i 1895
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Dukhobor’en Andreas Popoff i landsbyen Orlovka var bleven valgt
til s tar s china. Da hans forgjænger overgav ham bøgerne og seglene
og begyndte at forklare liam hans tilkommende pligter, sagde Andreas
Popoff, at han ikke vilde opfylde disse uretfærdige pligter, og han
indgav sin demission. Umiddelbart efter blev han arresteret og
befinder sig for øieblikket i fængsel i Tiflis.
Engang, da man ventede guvernørens ankomst til dukhob or’ ernes
landsbyer, blev 13 dukkobor’er af distriktets chef beordrede til at
bevogte veiene. De skulde komme bevæbnede, men de kom uden
vaaben. Da distriktschefen spurgte dem om grunden til deres ulydighed,
svarede de, at vaaben var ubrugelige for dem, fordi de, selv om de
havde mødt røvere, dog ikke vilde have fyret paa dem; de vilde kun
ha virket paa dem ved overtalelse. — Samtidig erklærede de, at de
negtede at tjene regjeringen. De blev arresterede og er endnu i
Tiflis’ fængsel.
I Elisabethopols fængsel er der 120 dukhobor’er. Nogle er
arresterede, fordi de har sendt tilbage sine militære reglementer, andre
fordi de har negtet at paatage sig kommunale hverv, f. eks. at være
starost, og atter andre for anden slags insubordination.
Mange af dem, som blev fængslede, negtede paa befaling at
afføre sig sine klæder, idet de erklærede, at de var vante til at bære
dem, og at de ansaa det for hensigtsløst at tage dem af. Man blev
da nødt til at bruge magt. Dernæst befalede man dem at iføre sig
fangedragten. De negtede ogsaa det, idet de sagde, at de havde sine
egne klæder, og at de desuden fandt det lidet passende at gaa
omkring i slavelivré. Og de gik i sit linned, de vilde ikke modtage
noget af regjeringen andet end vand og brød.
Saaledes og ved andre midler fortsatte dukhobor’eiTie at opponere
mod regjeringen.
Men det var endnu kun de første skridt; de havde endnu ikke
høitidelig manifesteret, at de gav afkald paa enhver modstand mod al
vold, der blev udøvet mod dem. Denne høitidelige manifestation fandt
sted, idet de fattede den beslutning at brænde alle de vaaben, de besad.
For at bedømme hele rækkevidden af en saadan handling, maa
man forstaa, hvor vigtig det er for en kaukasier at have vaaben. At
være bevæbnet er i disse egne ikke blot en vane- og en
konvenienssag, men bent ud en nødvendighed. Naar man spaserer i byen, naar
man gaar paa visit, naar man arbeider, naar man vogter kvæget —
bestandig er man bevæbnet, da man aldrig kan være sikker for vilde dyr
og for røvere. Derfor har ødelæggelse af vaabnene en saa stor
betydning i dukhob or’ernes øine. De viste derved, at de var rede til at.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
