Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Forfølgelserne i Rusland i 1895
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
tage alle konsekvenserne af passivitet ligeoverfor det onde, det vil sige:
at finde sig i alle attentater paa deres liv og sikkerhed hellere end
at anvende vold mod et andet menneske.
Til fuldførelsen af denne troesakt havde de valgt natten mellem
28de og 29de juni, dagen før St. Petersdagen.
Tilintetgjørelsen af vaabnene foregik samtidig i provinsen Kars,
gouvernementet Elisabethopol og i distriktet Akhalkalaki.
„I provinsen Kars," fortalte en dukhobor mig, „havde de gamle,
for at undgaa sladder og tilstrømning, holdt hemmelig for os unge,
hvilken plads der var udvalgt til tilintetgjørelse af vaabnene. De
paa-bød os at forberede fire steder for’ at vildlede autoriteterne. Politiet
undersøgte imidlertid disse steder uden at finde noget; da natten faldt
paa, kundgjorde de gamle os den udvalgte plads, og vi bar vore
vaaben derhen og brændte dem. Den næste dag kom pristav’en
(underpræfekten) med ridende tropper og lod resterne samle sammen.
Dernæst proklamerede alle de, som stod i reserven, at de ikke vilde gjøre
tjeneste længere, og de indsendte sine reglementsbøger. Der var
næsten seksti oprørere, men man arresterede ikke mere end femten af
dem, og snart ophørte man ganske med at kaste dem i fængsel."
I gouvernementet Elisabethopol gik tilintetgjørelsen af vaabnene
for sig uden nogen indskriden.
Men i distriktet Akhalkalaki kom det til alvorligere sammenstød
med autoriteterne. Den beretning, jeg her meddeler, om hvad der
passerede, har jeg fra et øienvidne og nedskriver lians ord næsten
ordret.
„Vi havde besluttet," fortalte en gammel dukhobor mig, „ikke
længere at gjøre militærtjeneste og ikke at underkaste os hverken
regjeringen eller nogen anden autoritet; vi vilde tjene Grud alene, følge den
vei, han havde vist os, og haandhæve retfærdigheden. Vi havde
derfor besluttet ikke at øve uret eller vold mod nogen, ikke at dræbe
hverken mennesker eller andre væsener, selv ikke den mindste fugl;
følgelig havde vi ingen vaaben behov. Og saa besluttede vi os til at
tilintetgjøre dem for derved at hindre, at andre benyttede dem til
at gjøre ondt. Tilintetgjørelsen af vaabnene blev bestemt til St.
Petersdagen. Vi beholdt kun knive; men alt, som benyttes til at
dræbe mennesker med, samlede vi sammen og bar det til den plads,
hvor man iforveien havde truffet forberedelser. Stedet kaldes hulen
og har længe af os været benyttet til fælles bønner; det ligger tre
verster fra Orlovka og lidt længere fra de andre landsbyer.
„Da alle var samlede, lagde man vaabnerne i en dynge, som
derpaa blev omgivet af kul og ved, dyppet i petroleum. Der var omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
