Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Forfølgelserne i Rusland i 1895
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
nøren var endnu langt borte, da kommandanten opdagede Lam;
imidlertid skreg han straks til os: „Hattene af!" Oldingerne svarede
ham: „Hvorfor hattene af? Naar han er ganske nær os, og dersom
han siger goddag, saa ved vi nok, hvad vi skal svare ham. Men
maaske hilser han ikke paa os. Hvorfor da tage hatten af?" Officeren
■kommanderede atter sine folk: „Til piskerne! Hurra!" Og kosakkerne
styrtede sig over os og slog os tilblods, saa græsset omkring os
farvedes rødt.
„Kosakkerne slog ikke blot med pisken, men ogsaa med skaftet;
de slog vore hatte af, og dem, hvis hatte faldt, skilte man ud fra de
øvrige. Guvernøren kom til, og da han saa, hvorledes vi blev
mishandlede, sagde han til kommandanten: „Hvorfor lader De dem piske?
Det har jeg ikke givet ordre til." Kommandanten svarede:
„Omfor-ladelse, Deres Ekscellence," og han befalede kosakkerne at ophøre med
piskningen. Da guvernøren var kommen frem til Bogdanovka, samlede
han alle dem, som ikke havde været tilstede ved bønnen og begyndte
at gjøre dem bebreidelser. Da tog en af dem sin reglementsbog ud
af lommen og gav den til guvernøren med de ord, at han vilde ikke
længere gjøre tjeneste. Guvernøren blev saa rasende, at han slog til
ham med sin spaserstok. Da erklærede de andre, at de heller ikke
vilde tjene, og at de ikke længere vilde underkaste sig regjeringen.
Guvernøren kommanderede sine kosakker: Læg an! Da vore brødre
saa, at man vilde fyre paa dem, faldt’ de paa knæ og sagde: „Gud
tilgive eder. Gud tilgive os!" Da lod guvernøren dem piske.
„Da vi var ankomne til Bogdanovka, optegnede man alle vore
familjenavne og lod os derpaa vende tilbage til vore huse."
Saa begyndte „eksekutionen" o: man udsatte kosakposter i
dukbo-bor’ernes landsbyer. — Det er en forholdsregel, som tages, naar der
har været folkereisninger, og den bestaar deri, at man i ethvert hus,
hvor der bor en oprører, placerer soldater, som har ret til at bruge
beboernes gods og kommandere over dem som herrer, ganske som i
erobret land. Den større eller mindre strenghed afhænger af de
officerer, der leder „eksekutionen". Og eier var ingen grund til at vente
sig mildhed af den kommandant, som havde ladet fredelige folk piske
tilblods. Hør, hvad dukhobor’erne har fortalt mig:
„To s o tn i a’er af kosakker blev posterede i vor landsby. De
blev der i tre dage. Kosakkerne var herrer i gaderne som i husene;
de tog pæle fra os for at ha noget at binde sine heste i, og røvede
idet-heletaget alt, hvad de havde brug for. Naar man ikke adlød dem hurtig
nok, gav de piskeslag. De befalede os at have ærbødighed for dem,
og dersom man ikke hilsede paa dem, vankede der atter piskeslag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
