Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Fonsegrive: Hedenskab og kristendom - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
til at tjene menneskeheden; det er menneskeheden, som er stillet
under Guds tjeneste.
Og dernæst menneskets tjenestepligter mod Gud stanser ikke med
ceremonier og udvortes grimacer. Han absorberer hele mennesket.
Naar han endnu bevarer rituelle og ydre former, saa er det kun, fordi
dette er uundværligt for gjennem synlige midler at gjennemtrænge
mennesket med følelsen af dets afhængighed af Herren, samt for at
give den sociale erkjendelse af den guddommelige autoritet et
haandgribeligt udtryk.
Saaledes istandbringes ogsaa her overensstemmelsen mellem Guds
vilje og de menneskelige viljer; men den frembringes gjennem
Guds-viljens herredømme og menneskeviljens underkastelse, og
kristendommen lærer endvidere at tilbede Faderen i „aand og sandhed." Fiat
voluntas tua! (Din vilje ske) blir menneskehedens raab til sin Gud.
Den menneskelige vilje stemmer virkelig overens med den
guddommelige vilje, da mennesket vil alt det, som Gud vil, da det lydig
overtager tjenesten og da det heri ser maalet for sin tilværelse. Ethvert
menneske blir saaledes en Emmanuel og bærer isandhed i sig
guddommens billede og stempel. Men dette kan kun ske paa den betingelse,
at mennesket hersker over sig selv, betvinger og formilder sin natur.
Han vil da føie i sit væsen den kjæmpende dobbelthed af kjød og
aand. Det dyriske menneske stræber at tilfredsstille sine begjær og
vilde gjerne bøie alt under sin lov. Det aandelige menneske vilde
derimod gjerne underkaste sig Guds lov, opdrage sin vilje til at danne
sig efter hans vilje, virkeliggjøre i sig et billede af guddommen ved
en fjern efterligning af hans fuldkommenhed. St. Paulus har paa en
vidunderlig maade beskrevet denne indre kamp og angivet dens væsen.
Medens det dyriske menneske elsker sig selv og foretrækker sig for
enhver anden, elsker det aandelige menneske Gud over alt og
foretrækker ham for sig selv; saaledes er det ham en glæde at give
afkald paa sig selv og overgive sig til den guddommelige vilje, hvad
der hos mennesket forudsætter den store kjærlighed til Gud, som St.
Paulus kalder ag ape. Gjennem agape er mennesket paa en maade
guddommeliggjort, da alt, som udgjør hans eiendommelige væsen, hans
hengivenhed og fri vilje, i den grad er forenet med Gud, at intet,
synes det, længere er istand til at løse det fra ham. Derfor er det
St. Paulus udbryder: „Hvem vil skille mig fra Kristi kjærlighed?"
Men en saadan selvfornegtelse, en saadan tilintetgjørelse af den
individuelle egoisme er noget isandhed overmenneskeligt. Derfor lærte
Jesus — og St. Paulus udviklede hans lærdom —, at for at opnaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
