Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Kvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
absolut ro, den eiendommelige ro, som ligger i overensstemmelsen
med naturen. — Men moderkjærligheden rækker langt udover
forholdet til manden, den fordrer en samfundsopgave for alle kvinder.
Denne opgave er barnet, — ikke i snever forstand som mødrenes
børn, men som kvindernes børn: den opvoksende slægt, som skal
bæres paa kjærlige arme af alle kvinder. Samfundet har ikke raad
til at miste noget af denne sin ledende kraft, denne understrøm af
kjærlighed og opofrelse. Forsømte børn gaar tilgrunde, fordi den
ikke udnyttes.
Derfor skulde man udvikle evnen hos de unge, tidlig vække
den til bevidsthed og give den arbeider at udføre, tidlig lære disse
unge, at den staar inderlig forbundet med det bedste i tiden, med
opgaven: en lykkeligere slægt efter os, den, de ædleste og største
af tidens aander gjør til sin.
Vi, den nuværende generations kvinder, har i denne retning
faaet en daarlig opdragelse — med udvikling af mere overfladiske
evner og fuldkommenheder. Vi var vel øvede i selvhævdelse, men
vor opdragelse som kvinder var forsømt; vi havde glemt at udvikle
vor evne til selvfornegtelse. Og et er sikkert, er end denne evne
nødvendig for alle, saa er den det i høieste grad for de opgaver,
kvinder dog tilsidst bliver lykkeligst ved at leve for, for os er evnen
til, øvelsen i at leve for andres lykke i særlig grad nødvendig
for vor egen.
Men skal man kunne se det moderlige i hele dets rækkevidde,
maa man ikke snevre begrebet ind. Det moderlige gjør sig gjældende
under mange former, selv i kjærligheden mellem mand og kvinde.
Nær kunde det ligge at mene, at her kilden findes til den meget
omtalte forskjel mellem en mands og en kvindes følelser for hinanden.
Mange vil vide, at denne form af moderfølelsen er blevet
miskjendt, hver dag bliver det paany, miskjendt og forvekslet med
sanselighed, med en huncis, en slaves troskab, sjelden forstaaet
som det, den er: en del, en afskygning af den kjærlighed, om
hvilken det kan siges, at den „fordrager alt, tror alt, haaber alt
og taaler alt", — en mors kjærlighed, som rækker ud over døden.
Som mennesker trænger mand og kvinde hinanden gjensidig
til opnaaelsen af den fyldigste, naturmæssige udvikling for aand og
legeme. I dette staar begge oprindelig aldeles lige, med lige trang,
lige savn, lige tilfredsstillelse. Bag denne følelse, under dette
forhold ligger begge parters eiendommelige natur, hendes som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
