Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Fonsegrive: Hedenskab og kristendom - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Hedenskab og kristendom.
(Slutning.*)
IV
Det romerske samfund opgav efterhaanden den offentlige kultus;
men man maa dog ikke tro, at den hedenske aand derfor var
forsvunden. Mau kan snarere sige, at menneskeheden aldrig har opgivet
den. I kristendommens første aarhundreder var de gnostiske kjætterier
helt igjennem prægede af denne aand. Kjætterne paastod at. kunne
indvie mennesket i den hemmelighed efter eget godtykke at raade over
alle naturens kræfter; de satte alle den magiske kunsts hjælpemidler
og formularer til hans disposition.
Under navn af mysterier havde de gamle hedninger allerede troet
paa hemmelige ritualer, som gav de indviede et sikrere og mere
udstrakt herredømme over guddommen end det, som den almindelige
religion tilsteder almenheden. Ny-platonikerne og de sidste hedninger
troede i endnu høiere grad paa hemmelighedsfulde religionsøvelser, som
ved sin egen kraft skulde give dem magt over naturens skjulte kræfter.
Sekter, som var udgaaede fra kristendommen, nærede lignende
forhaabninger, og lige til den moderne tids morgengry kunde man se
magikere, som trods lovenes strenghed søgte at erobre overtroiske sjæle.
Middelalderens trolddom er en levning af det antike hedenskab.
Kobolder, sylfer, gnomer, gode og onde feer — er de sidste
inkarnationer af Olympens guder, og det er ikke vanskeligt i de undere, som
tildeles en eller anden af middelalderens berømte feer, at gjenfinde
reminiscenser om mirakler, som af grækerne eller romerne tilskreves
en eller anden gammel guddom. Ligesom hedningen ved specielle
formularer eller ritualer troede at bringe guden til at beskytte eller
hjælpe ham, paa samme maade er troldmanden overbevist om, at han ved
formler, haandbevægelser og ceremonier efter sit forgodtbefindende
kan raade over de hemmelighedsfulde, usynlige væseners magt, som
befolker luften, vandet og skovene.
Magikeren gaar endnu længere. Han paastaar ved
trylleformularen, ved selve den kraft, som ligger i ordene eller gestusen, at
kunne frembringe virkninger, som almindelige mennesker ikke kan
frembringe. Der er ikke længere noget mystisk væsen, som træder
imellem ritus’en og den overordentlige virkning, den frembringer; det
*) Se forrige hefte p. 70 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
