Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Flodstrøm: En socialkapitalistisk samfundsorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
forsøg gjennem en klog organisation kan ha fremgang; et saadant
eksempel er den bekjendte familistére i Guise, som har bestaaet siden
1859. Og de, som ikke har lykkedes, bærer altfor meget karakteren
af tilfældighed, til at man skulde kunne drage bestemte slutninger af
dem. De har ikke faaet udvikle sig rolig og ordentlig, men er altfor
snart bleven erklærede for mislykkede og er ophørte, inden de i
begyndelsen uundgaaelige misforhold med erfaringens hjælp lidt efter
lidt har kunnet fjernes. De farer, som kan befrygtes af følgerne af
altfor liden konkurrence, og som ganske vist ikke bør undervurderes,
kan imidlertid næsten ganske fjernes ved anordning af et klogt og efter
de forskjellige arbeidsgrene afpasset lønsystem. Den private
interesse kan nemlig meget godt varetages ved at lade saavel forstander
og ledere som assistenter og arbeidere erholde en vis andel i udbyttet.
I denne retning gjøres allerede nu bemerkningsværdige forsøg og
bestræbelser, saavel inden statsproduktionen som inden den private
virksomhed, og i sommeren 1889 sammentraadte i Paris en kongres
udelukkende for at behandle dette spørgsmaal. Hvad private foretagender
angaar henvises til en bog af dr. Joh. Leffler: „Om olika loneformer
med särskildt afseende på s. k. vinstandelssystem." Hovedsagelig
efter dele af dette verk skal her gjøres nogle svage antydninger i de
for vort emne særlig vigtige spørgsmaal.
Som meget passende lønsformer i enkelte tilfælde kan anføres
premie-lønningerne: kvantitetspræmier, som udbetales for en større mængde
arbeide end den sedvanlige, kvalitetspræmier for arbeidsprodukternes
godhed, og besparelsespræmier, som udgjør belønninger for
sparsommelighed ved anvendelse af raamateriel, omhyggelig behandling af
arbeids-dyr, maskiner, redskaber o. 1. Lignende præmier anvendes ofte ved
jernveie i kollektiv form (d. v. s. at de ikke udbetales til enkelte
løsarbeidere, men tilfalder hele det samlede personale) og har frembragt
store besparelser i kul, smøroljer m. m. Specielt nyttige har de vist
sig i forening med præmier for punktlighed (naar forsinkelserne gaar
under et vist maksimum), for det rullende materiales varighed o. s. v.
I restauranter og hoteller kunde saadanne kollektive præmier udgjøre en
god erstatning for drikkepengesystemet. For jordbruget kan kanske
et brutto^andelssystem være ganske hensigtsmæssigt. Et saadant
liar med glimrende resultater været anvendt af Bignon, en stor
eiendomsbesidder i Mellem-Frankrige. Brutto-andels-løn ansaaes af
pariserkongressen for at være den hensigtsmæssigste lønsform ogsaa
ved havfiske; den udtaler sin anskuelse derom i en resolution om,
„at med hensyn til havfiske er det fordelagtigt at bibeholde det gamle
system med seiling paa andel, da dette vedligeholder det sedelige niveau
hos fiskerbefolkningen, og i de distrikter, hvor seiling paa maaned
’(tidsløn) er udført, at forbinde den faste løn med en andel i
fiskeriprodukterne." Andel i udbyttet (saaledes at arbeiderne faar en vis
del af nettoafkastningen) har længe været anvendt i de mest
forskjelligartede foretagender, bankforretninger, assuranceselskaber,
bogtrykkerier gruber, støberier, alleslags fabrikker, handelsforretninger o. s v.
{Se Leffler 139-48). I de kongelige tobaksfabrikker i Portugal har det
været anvendt siden 1888. Ogsaa i mange jordbrug, hvor dog dette
system maaske er vanskeligst at gjennemføre, anvendes det med fordel;
de berømteste er grev de Lariboisiére’s, Monthorin, Frankrige, Mr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
