Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Flodstrøm: En socialkapitalistisk samfundsorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Gr. Holloway’s, Costwolds, England samt v. Thünen’s i Meklenburgr
hvor systemet har været Jbrugt siden 1847 og saaledes kan ansees
grundig prøvet.
Dette lønningssystem med andel i udbyttet kan i en
samfundsorden som den ovenfor skildrede faa meget større anvendelse end nu.
Nogen større del af lønnen kan gevinstandelen ikke godt udgjøre i
nutidens foretagender; ti den private resiko for prisfald og formindsket
afkastning er med vore usikre forholde for stor. Men naar denne
private resiko helt og holdent bortfalder — hvad der jo blir tilfældet, naar
almenheden samler hele landets eller distriktets forretningsvirksomhed
paa sin haand — og naar udbyttet af hver enkelt forretning saaledes
blir temmelig konstant, saa kan ogsaa aflønningen for en meget større
del, ja kanske for den største del antage fonn af andelen i dette
udbytte. Herved opnaar man opmuntring baade for flid og for
sparsomhed, og da de, som viser sig dygtigst og dristigst inden sit fag
altid har udsigt til at opnaa de bedst aflønnede stillinger, har man
derigjennem ogsaa garanti for, at enhver vil søge at frembringe et
saa godt produkt, som det er ham muligt. Hele forskjellen mellem
det gamle og det nye samfund blir jo i denne henseende, at det nye blir
opfyldt af social foretagender istedetfor privatforetagender, og disse
socialforetagender ledes aldeles som vore aktieselskaber, bare med meget
større anvendelse af ,,andel i udbyttet"; og ingen vil vel paastaa, at.
aktieforetagender oftere skjøttes daarlig end enkeltmandsforretninger.
Reaktionen mod de socialistiske teorier har iøvrigt havt til følge, at man
ialmindelighed har faaet altfor høie tanker om den private virksomhed.
Den udretter ganske vist ingen underverker. Man fæster sig ved et
og andet iøinefaldende eksempel paa driftighed og held og glemmer de
uendelige masser af ligegyldighed og slaphed, dumhed og slendrian,
som ogsaa raader paa det private forretningsomraade, hvor de trives
stille og blomstrer i hemmelighed under ly af traditioner og vaner og
der. menneskelige uforbederlighed.
Det kan desuden være et spørgsmaal, hvorvidt ikke ogsaa under
socialkapitalistisk system salgskonkurrencen under tilbørlig kontrol og
inden visse af almenheden fastsatte grænser bør bibeholdes mellem de
enkelte forretninger, saaledes at disse selv til en vis grad faar lov at
bestemme sine salgspriser. Dette spørgsmaal kan imidlertid ikke
udredes paa forhaand. Det maa udrede sig selv under
forholdenes-successive omdannelse.
Man maa endelig huske paa, at det i mange tilfælde er en ren
fordel, at al mulighed til konkurrence ophæves. Dette gjælder "al den
produktion, inden hvilken vareforfalskninger kan forekomme, og man
maa næsten spørge sig selv, inden hvilken forretningsgren nu for tiden
saadanne ikke er mulige. Det er netop en af privatkapitalismens
store feil, at hele interessen nu ligger i at kunne rive til sig fra sine
medmennesker. Der ofres nu lige megen kraft paa at bedrage sin
næste som paa at udrette noget for det heles vel. En mulighed for
systemforandring i denne henseende vilde opveie en stor
mængde-tænkelige ulemper.
(Sluttes i næste hefte.)
J. Flodstrøiii, Stockholm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
