Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Forholdene i Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forholdene i Italien.
Turin, april 1896.
Hr. redaktør!
De spør mig om min mening angaaende den krise, som i disse
dage foregaar i Italien. Det er et spørgsmaal, som det ingen let
sag er at gjøre ordentlig rede for paa nogle faa sider; ti krisen
er ikke af forbigaaende parlamentarisk art, men er i ordets
egentligste betydning et sammenstød mellem politiske og sociale
modsætninger, hvis rødder ligger langt tilbage i tiden. Jeg skal imidlertid
med den størst mulige præcision søge at analysere situationens
vigtigste elementer. Det har sin interesse i flere henseender.
Krisen er bleven fremkaldt eller rettere sagt bragt til sit
høidepunkt ved den abyssiniske krig. Ligeoverfor denne krig har
nationen delt sig i to partier, som staar diametralt modsatte ligeoverfor
hverandre. Hvor vanskeligt det end er at afgjøre spørgsmaalet om
majoritet eller minoritet i et land paa" 30 millioner mennesker, tør
jeg dog sikkert paastaa, at majoriteten af det italienske folk ikke
vil vide noget af denne krig. Det italienske folk staar i dette
spørgsmaal paa et lidt sentimentalt standpunkt, om De saa vil
kalde det, men som vidner om en retfærdighedsfølelse, som faa
civiliserede nationer er begavede med, og som skyldes den italienske
revolutions reneste og ærefuldeste traditioner. Man finder hos os mange
mennesker inden alle klasser, som i anledning af den afrikanske
krig ræsonnerer som saa: „Den krig, vi her fører, er uretfærdig;
abyssinierne har ret til at drive os ud med geværskud, ligesom vi,
i 1859, havde ret til at erklære østerrigerne krig. Vi protesterede
i ord og gjerning, da de fremmede ikke respekterede vor ret til
uafhængighed; og saa er det ikke mere end vor simple pligt at
respektere andres uafhængighed og ikke at indlade os paa en krig,
hvor vi maa kjæmpe uden den sterkeste af alle alliancer: retten."
„Samtiden". 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
