Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Forholdene i Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Denne opfatning, der vilde forekomme en franskmand eller en tysker
som snurrepiberi eller galskab, har i Italien for fuldt alvor fundet
sit udtryk i parlamentet fra repræsentanter i yderste venstre;
Imbriani kaldte f. eks. Ras Alula „en mægtig kriger og en tapper
fædrelandsforsvarer"; og Costa har efter slaget ved Amba Maghi
i nationalforsamlingen mindedes de faldne paa begge sider, baade
de italienske og de abyssiniske; de første døde paa kommando,
sagde han, men de sidste døde i kampen for sit fædrelands forsvar.
Det andet parti inden nationen, der er mindre talrigt, men
mægtigere, spotter disse retfærdighedsskrupler som hysterisk
sentimentalitet; de kalder dem, der tillader sig at tvile om det afrikanske
felttogs moralske berettigelse, forrædere, og taler om at bevilge en
milliard og at sende 100, ja 200 tusen mand til den afrikanske
kampplads, dersom det behøves. Deres politiske ræsonnement er
det vanlige omkvæd, som man kjender saa godt hos alle partier,
der vil drive en krig igjennem inden et folk, som selv er lidet
til-bøielig til at indlade sig paa den slags eventyr. „Fanens ære staar
paa spil; Italien vilde være vanæret, dersom det fandt sig i et
nederlags ydmygelse; efter saamange ofre, som er gjort for at hæve
Italien til rang af en stormagt, vilde det nu tvinges til at opgive
sin stilling; hvad det saa koster, saa maa krigen fortsættes, vi kan
ialfald ikke give os, før vi mindst én gang har slaaet abyssinierne
grundig. Og saa kan der bagefter være anledning til at overveie,
hvorledes vi skal indrette vor kolonialpolitik."
Italiens politiske og sociale stilling for øieblikket beror helt og
holdent paa kampen mellem disse to partier. — Ti disse to
grupper repræsenterer ikke blot den naturlige deling af den offentlige
mening ligeoverfor dette ene spørgsmaal, der iøvrigt er af den største
betydning for nationens liv; men den repræsenterer to traditioner,
to sociale og politiske tendenser, to interessegrupper, som staar
skarpt mod hinanden. Italiens sociale og politiske fremtid vil være
afhængig af, hvilket af disse to partier, der vil gaa af med seieren,
ikke blot i dette specielle spørgsmaal om den abyssiniske krig, men den
afgjørende seier, slig at det blev istand til at indføre sit
regjerings-og administrationssystem i landet.
Denne konflikt, som nu har naaet sit høidepunkt, er af gammel
dato og gaar i sin oprindelse tilbage til begyndelsen af vor politiske
gjenfødelse. Der var i den italienske revolution en modsigelse, som
maaske var uundgaaelig, men som er bleven skjæbnesvanger, en
modsigelse mellem de sociale behov og de følelser, som fremkaldte
den, paa den ene side, og de midler, hvorved den iverksattes, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
