Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skolebestyrer E. I. Hambro: Gamle og nye dannelsesidealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Men modstanden var sterk. Og der var især et argument,
klassicitetens forkjæmpere kavde at føre i marken. Det var henvisningen
til al verdens andre kulturlande, hvor klassikerne endnu er det
vigtigste dannelsesferment.
Resultatet blev det kjendte kompromis: loven af 1869.
Om den nogensinde har tilfredsstillet nogen, ved jeg ikke. Men
at den følelse i lang tid har været udbredt blandt alle, som har havt
med den høiere skole at gjøre, at vi har „seilet med et lig i lasten,"
tør vel siges, og saa sterkt er vistnok ønsket om en forandring, at
derfor det nye lovforslag vil kunne paaregne en velvillig modtagelse,
fordi det ialfald gjør en ende paa forhold, som ikke har været
priselige.
Siden 1869 har vor udvikling i demokratisk retning gjort
kjæmpe-skridt frem; det er rimeligt, at den nye lov faar sit præg deraf.
Før i tiden var det den høie dannelse, som særlig var gjenstand
for statens opmerksomhed; den tjente direktg et statsøiemed: det at
faa dygtige embedsmænd.
Nu er den brede dannelse blevet løsenet: det gjælder at faa
alle med. Det erkj endes som en statssag, at alle samfundets medlemmer
faar den fuldeste adgang til at lære.
Kjernepunktet i det nye lovforslag er derfor bleven den organiske
forbindelse mellem folkeskolen og den høiere skole. Skolen skal
fremtidig være én med forskjellige afdelinger: primærskole, sekundærskole,
lertiærskole; den ene skoleart skal uden brud paa sin idé gaa jevnt
over i den anden.
Tanken er i sin enkelhed høist tiltalende. Og den møder tidens
herskende retning: den demokratiske. Det er jo en — jeg kan gjerne
sige opbyggelig tanke, dette, at alle landets børn skal gjennemgaa
samme skole, at fattig og rig skal sidde side om side, at en fælles
kappelyst skal besjæle alle.
En anden sag er det, at vel tiden endnu ikke vil erkj endes at
være inde til tankens fulde virkeliggjøreise, at derfor særskilte
forberedelsesskoler for den høiere skole endnu indtil videre vil maatte
tillades opretholdte ogsaa af kommunerne. Det tør være en
nødvendig indrømmelse til overgangstiden; men den kan ikke gjøre noget
skaar i enhedsverket som saadant.
Heller ikke skal jeg komme med de praktiske indvendinger, som
ligger paa rede haand mod enhver ny, storstilet reform; først livet
selv kan afgjøre, hvad vegt der blir at tillægge dem.
Min hovedbetænkelighed ligger paa andet hold. Sæt at den nye
ov blir — ikke straks, men senere •— fuldt gjennemført efter sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
