Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skolebestyrer E. I. Hambro: Gamle og nye dannelsesidealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
mening, at altsaa virkelig alle folkets børn har plads i folkets skole’: vil saa
derved de forskjellige samfundsklasser bringes nærmere til hinanden?
Er det troligt, at rigmandens og fattigmandens søn under sit samvær
paa skolen vil komme til at føie sig som kamerater?
Jeg er bange for, at lige det modsatte vil kunne hænde. Jeg
tænker, det vil let bli til det, at de, som har fælles
dannelsesforudsæt-ninger hjemmefra og som omgaaes udenfor skolen, vil slutte sig
sammen til koterier. De har sine interesser, sine samtaleemner, og følgen
kan bli den, at fattiggutten, om han er aldrig saa flink, føler sig sat
udenfor, føler sig som proletar og kommer til at hade de „finere"
kamerater. Nu kan han trives paa folkeskolen; der er ingen saa
væsentlig forskjel i børnenes livsvilkaar, at misundelsen udfordres. Da
tør det bli værre.
Men det er bare en forhaands frygt dette; jeg ved ikke, om
virkeligheden vil gjøre den til skamme. Og om jeg end ikke tør
sige, at jeg har vore demokraters tro paa, hvad den nye skole skal
kunne udrette, tankens storhed har dog saa megen magt over mig, at
jeg for os tvilere kun kan se opgaven i at gjøre hvad vi kan, for at
vore tvil kan bli til skamme.
Meu der er andre punkter i forslaget, som jeg ikke paa samme
maade kan gi min tilslutning. Jeg tror, at just den demokratiske retning
der har ledet paa afveie; det er en skjævhed i synet paa
demokratiets opgave, som har dikteret dem.
Der er en sterkt fremtrædende tilbøielighed i tiden til at ville
udjevne aH, ikke taale forskjelligheder af nogen slags. Der er ikke
skygge af tvil om, at i den retning en socialistisk betragtningsmaade
har vundet og dag for dag vinder mere raaderum. Grodt og vel,
saalænge det kun gaar ud paa at nedbryde de forskjelligheder, som
menneskene i tidernes løb vilkaarlig har bygget op. Men anderledes
blir det, naar vi kommer til de uligheder, som naturen selv har sat:
ulighederne i evner, anlæg, temperament og karakter.
Der er en retning indenfor demokratiet, som ogsaa i disse
uligheder ser et onde, som maa bekjæmpes, og for hvem idealet er et
samfund af normalmennesker, som ser ens, tænker ens, føler ens. Til
at naa dette maal skal skolen være vehiklet.
Eor mig er dette ideal en rædsel. En saadan reduktion til enheden
er i mine øine noget umenneskeligt, og den vil frata livet nær sagt
alt det, som gir det farve, afveksling, liv.
Nu være det langt fra mig, at si, at skolekommissionen og
regjering i sit forslag er ledet af nogen saadan tilbøielighed, at de vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
