Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skolebestyrer E. I. Hambro: Gamle og nye dannelsesidealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
fremme dette socialistiske ideal; men jeg tror nok, at de ubevidst
arbeider det i hænderne.
Her skal for fremtiden i landet for børn til 12 aars alderen bare
være én skole; alle skal lære det samme. Og fra 12—16 aars alderen
skal der for dem, som vil videre frem i kundskab — ud over, hvad
primærskolen kan gi, — igjen bare være én vei: de skal allesammen
lære det samme, akkurat det samme, gutter og piger akkurat det
samme.
Dette var efter min mening — men jeg ved jo nok, jeg staar
temmelig alene med den — den væsentligste mangel ved vor
middel-skoleretning. Før den kom istand, havde man ialfald borgerskoler
med temmelig forskjellig indretning — og latinskoler. Havde en gut
„godt hode", blev han gjerne puttet ind i den sidste, ellers kom han
i en af borgerskolerne.
Siden 1869 blev det anderledes; de skulde i „middelskolen" alle
sammen, gode hoder og middelmaadige hoder og daarlige hoder om
hverandre. Det blev værst for de lærelystne, for dem, som tyskerne
siger „doppeltes Futter vertragen können". De blev sat paa smal
kost, ofte nok paa sultefodring, og den har i mange tilfælde ikke
bekommet dem vel. Den har bl. a. udviklet et hovmod hos mange
af dem, som kunde blevet modarbeidet, om de havde faat fuld ration
i sine skoledage. Nu, da de uden anstrengelse kunde greie den smule,
der var, og mere til, mens de saa andre stræve tungt med det, nu
maatte de jo tro, at de var no’en svære karer.
Og endda er der ialfald en liden antydning til et skille indenfor
middelskolen. Vi har jo latinlinje og engelsklinje. Det er lidet, den
deling har gjort fyldest for, men dog ialfald noget.
Nu skal den deling falde væk; latinen skal ud af middelskolens
fagkreds. Enheden skal gjennemføres helt, upruttet.
Paa samme tid gjøres der forandringer i undervisningsplanen,
høist paakrævede forandringer, sigtende til at gjøre den til en mere
praktisk skole. Før var det saa, at middelskolens dobbeltstilling, som
forberedelse for gymnasiet og som afsluttende for livet, blev til skade
for flertallet, som skulde fra den lige ud i arbeidshavet; nu søger man
at rette paa det; men det gaar igjen ud over de faa, de, som vil
videre frem, de faar ikke lære det, som de skulde ha lært.
Der kan vel heller ikke være tvil om, at for lange tider ialfald
middelskolens niveau vil maatte sænkes ikke saa ganske lidet for at
gi folkeskolen tid til at komme efter; saameget værre vil det bli for alle
de øvrige. Har de været stedbørn før, blir de endnu værre stillet nu.
Der gaar en historie her i b}Ten om en mand, som kom paa
sygehuset og skulde bade; han klagede over, at badekarret var for kort.
„Det er ikke kax-ret, som er for kort", fik han til svar; „det er Dem,
eier er for lang!"
Det er det svar, skolen har havt i lange tider til dem, som havde
noget til ho’de, men som ikke fik komme .frem, fordi grosset holdt
igjen; „det er dig, som er for lang!"
Kanske det ikke er demokratisk at være lang? Eller at ha gode
evner og stor lærelyst? Eller kanske samfundet ikke har pligter andet
<end mod de smaaevnede?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
