- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvende aargang. 1896 /
173

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Middelalder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

173

fart, som har ført en hid fra Paris, den har hensat en til et andet,
fjernt aarhundrede, til en verden, der knapt har et eneste træk
tilfælles med den, man nys forlod.

Ti Brügge er virkelig et stykke konserveret middelalder. Og
det er ikke her tale om et par dusin gamle huse og kirker eller
en del museumsantikviteter. Nei, selve livet, selve menneskene,
selve den luft, der bølger mellem gavlfaçaderne i disse snevre gader
— alt hører middelalderen til. Hvordan saa nogle dages vandring
omkring i disse gader vil behage en, det afhænger da i høi grad
af gemyt og sindsretning, af stemning og behov.

Georg Brandes har etsteds givet en reiseskildring af Brügge, der
ender med de heftigste mishagsytringer; den tunge, religiøse stemning,
som hviler over denne by, oprørte ham og drev ham skyndsomt
derfra; han higede tilbage til det moderne livs hvirvel.

Mig gik det ikke saa. Jeg kom fra Paris, opfyldt af lede og
træthed ved at jage om paa det moderne storstadslivs karussel. Jeg
søgte samling og uddybende indtryk. Jeg fandt, hvad jeg søgte i
Brügges stille gader og i aftentimerne udenfor dens mure, jeg fandt
det i kunsten og minderne, som knytter sig til denne by. Jeg
havde ondt for at løsrive mig fra Brügge.

Og saaledes vil det gaa enhver, som kommer til denne by.
Overfor Brügge maa enhver tage parti. Han vil føie som Brandes
eller som jeg. Han vil finde opholdet der utaaleligt, eller han vil
finde det bedaarende, han vil med behag indaande denne landluft,
hvori blander sig duften af kirkerøgelse, eller han vil i aandenød
ile derfra.

* *

*



Det er en oktoberaften med frisk sky drift i luften, og
solskjæret holder paa at blegne bort.

Udenfor bymuren strækker sig vide sletter, bedækkede med
falmet grønsvær. ’Veien gaar langs med den blanke kanal med
den høie levende skyhimmel til den ene side og den rødbrune,
gamle bymur til den anden. Foran sig har man et par
middelalderlige taarne og en vindmølle.

Man passerer forbi en skummel broport; man kunde vente at
se en rød baret eller en blinkende hellebard stikke frem bag
taarn-tinderne. Intet menneske er at øine paa veiene.

En sti stikker af fra landeveien henimod en lund; man tror
at høre ungt vildt rasle gjennem mørkningen.

Man gaar videre — indunder pilekrattet, der helder sig ud
over det sorte vand. Paa vandet glider to hvide svaner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1896/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free