Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Dr. Georg Fasting: Religionens kaar i vore dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
over vore kaar? Maa jeg spørge: er fornuften (samvittigheden
hører forresten med til fornuften) ens hos alle mennesker? Er der
egentlig ikke ogsaa blot fornufter og ingen fornuft? Øine og
intet øie, øren og intet øre? Men hvad er der at gjøre ved den
ting? Hvad andet end at betro sig til den, trods forskjellene,
almindelige fornuft, almindelige sanseiagttagelse, —
almindelige samvittighed. Jeg tænkte dette hørte med til det at tro.
Hvilken misforstaaelse fremdeles i den indvending, at naar man tar
det positive bort af religionen, og den føres tilbage til noget enkelt,
saa blir det et spørsmaal, hvad de forskjellige skal opgive, for at
enkelheden skal opnaaes. De skal ingenting opgive, naturligvis,
af hvad de har tilegnet sig, og som de virkelig lever paa. Hvad
de forskjellige har tilegnet sig, skal ogsaa være gjenstand for
almindelig broderlig udbytning og bearbeidelse. Derimod ingen
sammenklumpning paa grundlag af en fingeret overensstemmelse!
*
Det viser sig stadig, at lære-religionens tilhængere kommer i
særlig forlegenhed, naar de skal forsvare sit standpunkt ligeoverfor
den kjendsgjerning at bibelen erklærer mennesker for troende, eier
umulig kan have troet de positiviteter, som man ellers kræver. Her
kan nævnes Abraham, fordi han, som bekjendt, af Paulus er kaldt
„de troendes fader", ja udtrykkelig fader til alle dem, som tror,
baade kristne og jøder, altsaa er fremstillet som et mønster paa
tro (i henseende nemlig til hvad tro er for noget); se Rom. 4.
Nu siges der: Ja, ganske vist, Abraham var en troende, men dog
kun en troende jøde. Og hertil har fra et anseet hold været føiet
følgende bemerkelsesværdige udtalelse: Fritænkerne (eller: en stor
del af fritænkerne) er ikke vantro eller irreligiøse, men de
staar nærmest paa et jødisk standpunkt. Nu maa jeg for
det første spørge, om man ikke her kan se, hvor fortvilet
brugen af dette ord „fritænkere" er. Thi det er dog aldeles vist,
at mellem den store almenhed betyder „fritænkere" de rigtig
„ugudelige kroppe". Det er jo ogsaa derfor, at vore journalister, naar
de under forfølgelsens hedeste aandepust jager sine politiske
modstandere (komplet ligegyldige for religionen), fremfor alt søger at
bringe dem ind under benævnelsen „fritænkere" — da strækker de
dem til jorden med en eneste gang. Men videre vil jeg sige: staar
sagen virkelig saaledes, at der kun er spørsmaal om et lavere eller
høiere trin i troen og religionen — underforstaaet den sande tro,
den sande religion — saa virker dette meget beroligende paa mig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:14 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1896/0195.html
