Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmer Söderberg: Svensk litteratur - Dr. Sigurd Ibsen: Ret og samfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
mangel paa enhed og stil. Og netop deri er den et barn af sin tid;
ti vor egen brogede og stilløse tid skiller sig fra alle andre tider
deri, at ingen kan sige, hvad den egentlig er. Er det en udlevet tid
eller er det en fornyelsens tid? Ingen ved det. Snart viser den os
et aldrende fysionomi, om ikke egentlig vel vedligeholdt, saa ialfald
Ctssez bien maquillée, ligesom en kokotte, som ikke længere nøier sig
med pudder og sminke, men ogsaa putter gibs i sine rynker og gruber»
og som for længe siden er blevet kjed af at gjøre nogen hemmelighed
af sine toilettekneb. — Men saa til andre tider aabner den os nye
udsigter og lokker med nye løfter, slig som kun en ny og sterk tid
kan love og lokke.
Hjalmar Søderberg.
Stockholm, mai 1896.
Ret og samfund.
Der var en tid og den ligger ikke saa langt tilbage, da man
antog, at „ret" var et absolut, et uforanderligt begreb, uafhængigt
af tid og sted, og som følgelig kunde iklædes almengyldige normer.
En saadan almengyldig norm mente man i middelalderen og et
stykke ind i den nyere tid at have i den romerske ret, i corpus
iuris civilis. Selv i Skandinavien, hvor denne lovbogs indflydelse,
ligesom de romerske traditioner overhovedet, gjorde sig mindre
gjældende end i det øvrige Europa, paaberaabtes den dog som en høiere
retskilde, og i fundatsen af 1539 for Kjøbenhavns universitet
paa-lagdes det den juridiske professor at læse over Justinians
institutioner, hvorimod forelæsninger i indenlandsk ret først blev
anordnede i 1732. Vi nulevende befatter os fremdeles med romerret,
men vi har ophørt at betragte den som en ratio scripta.
Romerretten har for os en overveiende teknisk og metodisk betydning:
den er for den moderne jurist nogenlunde det samme, hvad den
latinske grammatik er for eleven paa den høiere skole, hvad
tegning efter antiken er for den begyndende kunstner: en øvelse, en
forberedelse, et middel, men ingenting videre, og vi siger med den
tyske retslærer Ihering, at vi arbeider os igjennem den romerske
ret for at naa ud over den romerske ret. Naaet ud over romer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
