Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Raabe, cand. mag.: En historiker om historiens tre mestre: Renan, Taine, Michelet - Jules Michelet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
det ikke mistydes. Her i ordets egentlige betydning var Michelet
ingen lærer. Hans maade at tænke paa og skrive var altfor individuel;
at efterligne hans komposition og stil vilde være latterligt og farligt.
Der kan ikke tales om Michelets metode; han selv byggede paa
intuition og gjætning. Geniet underviser ikke. Paa normalskolen, ja
selv ved College de France forvandlede han katedret til en talerstol,
hvor han især virkede som en uimodstaaelig „excitateur des esprits1’.
Michelet har uden tvil belyst sider af historien fra synspunkter,
som før ham havde været upaaagtet. Han har givet skildringen af
seder og karakterer den fortjente plads; han har vist, hvorledes de
tørreste dokumenter kan blive lærerige, naar man kun forstaar
tortolkningens svære kunst; han har i historien lagt større vegt end nogen
før hain paa fysiologiske og patologiske aarsager; han har ofte med
en eneste generel bemerkning kastet klart lys over et hidtil dunkelt
punkt. Og dog kan han ikke tjene som fører; man maa altid
kontrollere, berigtige, ja ofte modsige ham. Han ser med forunderlig
styrke, men han ser ikke alt og ikke altid rigtig. Han eier ikke den
videnskabelige nøiagtighed, metode, enhed i plan og tanke, som er
nødvendig fer at blive hovedet for en historisk skole. Michelet
beviser dette bedst i sin store „Frankriges historie"’. Efter i mange
bind at have oprullet et forunderlig sandt og poetisk billede af det
middelalderlige Frankrige, gribes han, naar han skal paabegynde
„renaissancen" af det samme blinde had, som besjælede det 16de
aarhundredes mennesker ligeoverfor den forudgaaende tid; han vil
ligesom med vold og magt udslette de sympatetiske blade af sit verk,
som for altid vil være hans største hæder. Den genialitet, hvormed
han forstod at gribe aanden i alle de tidsrum, hvormed han
beskjæftigede sig, betinger netop hans storhed som kunstner og den mægtige
livfuldhed, som beaander hans historiske verk; men dette begrunder
ogsaa den partiskhed, den ufuldstændighed, overdrivelse og ujevnhed,
som præger Michelets senere historiske frembringelser.
Michelets trylleord har slaaet funker i mere end ens hjerne og
hjerte. Hvormange skylder ikke ham ædle og varige følelser, som
efter at have læst ham, har følt hjertet udvide sig og lært at gjøre
de største ofre. I en tid, da saamange i praksis henfaldt til
modløshed og i teorien til en almindelig pessimisme, har Michelet altid
haabet og styrket troen paa det godes seier. Men dette er jo det
f’;ørste, som kan siges om et menneske.
Jules Michelet er født 1798; hans mor var fra Ardennerne, fra
en egn, hvis befolkning er ædruelig, økonomisk, alvorlig og kritisk;
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
