Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Raabe, cand. mag.: En historiker om historiens tre mestre: Renan, Taine, Michelet - Jules Michelet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Medens lians forelæsninger i filosofi behandler psykologi og moral, er
civilisationen gjenstanden for hans historiske foredrag; han søger i de
sidste at fremstille de forskjellige folks karakter og religiøse udvikling.
Han viser os menneskeheden som et individ, bevægende sig fra
frivillig drift til refleksion, fra instinkt til fornuft, fra fatalitet til frihed.
Michelet gribes af den filosofiske tankeudvikling, som kommer til at
beherske alle hans historiske arbeider: historien er den dramatiske
kamp mellem frihed og fatalitet. Kristendommen aabner frihedens
seir, reformationen fortsætter den, revolutionen af 1789 fuldender den.
Den, som vil forstaa Michelets historik, maa aldrig glemme, at
historikeren og naturalisten ikke et øieblik ophører at være filosof.
Michelets lærervirksomhed ved normalskolen og Sorbonnen, hvor
han efterfulgte Guizot, hører til lians lykkeligste aar. Han levede for
sine elever, og de viste liam hengiven beundring. I sine senere aar
dvælede han med forkjærlighed ved denne lærervirksomheds glæder,
ved hvorledes han midt paa vinteren ilede ned ad rue Saint-Jacques,
i sort bonjour og lette sko uden yderfrak, men ufølsom for kulde og
bidende vind — „brændende var den indre begeistring". De, som
havde den lykke at høre ham, kunde aldrig glemme hine veltalende
forelæsninger, hvori han saa vel vidste at meddele andre sine tanker
og ild.
Hans livsopgave blev fra nu af at skrive Frankriges historie.
Frankrige var i Michelets øine hovedaktøren i det frihedens drama,
som betegner verdenshistorien. Han grebes af romantikkens ubændige
interesse for middelalderens litteratur, seder og skikke; de gotiske
kathedralers skjønhed fik ham til at glemme de græske templers
harmoni. I 1831 blev han udnævnt til chef for nationalarkivets
historiske afdeling. Ved hjælp af den umaadelige samling af dokumenter,
som lykkelig havde overlevet alle revolutioner, fremkaldte lians
indbildningskraft de døde, som sov i hin uhyre historiske nekropol; de
slidte, skidne pergamenter stod for ham som samtidige vidner fra
svundne aarhundreder, livis stemme han tydelig syntes at høre. — I
1833 udkom første bind af lians „Frankriges historie"; i 1843 det
sjette bind, som stanser ved Ludvig den Iltes død. Disse seks bind
udgjør den varigste og nyttigste del af liele Michelets historiske verk
og hører til den samtidige forsknings uforgjængelige blade. Her
findes forenet dyb lærdom, grundigt studium af originalhaandskrifterne
og skabende geni, som formaar at levendegjøre tidsrummets personer
og begivenheder. Michelet søger og beundrer i fortiden især det
karakteristiske; lian glemmer sine egne ideer og følelser for til
gjengjæld i kraft af intelligent sympati at forstaa ideer og følelser hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
