Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. ph. H. C. Hansen: Theodor Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
forstaaelse af livet; deri blev heller en lavere, fattigere, abstraktere.
Havde reaktionen været et ubetinget fremskridt, maatte den vel ha
ført til objektiv idealisme; men den førte kun til naturalisme.
Naturalisten er selvfølgelig ogsaa determinist; han har intet
konkret frihedsbegreb; for ham er friheden blot det negative, abstrakte
og meningsløse. For de nødvendige naturlove har han et aabent øie;
men noget andet end naturlove kan han ikke se. Saadanne magter
som uegennyttigt venskab, opofrende kjærlighed, moral og religion,
drages ned iblandt de blinde naturmagter, livor de ikke hører hjemme;
de indordnes under nødvendighedens blinde lov, og faar de end beholde
sine navne, saa mister de sin aand.
Det heder derfor meget betegnende i en dansk anmeldelse af
romanen „I Drift" :
„Bogens handling kjæder sig sammen efter livets strenge love
for aarsag og virkning, for skyld og straf. Som saa mange af den
nye norske litteraturs verker er „I Drift1’ skreven ud fra en dyb
forstaaelse af tingenes kausalitet — eller som det ogsaa heder: deres
moral."
Det er jo ganske vist meget sandt og betydningsfuldt, at
moralen, saavelsom alle andre ideale magter, er noget, hvori der er
sammenhæng og lovmæssighed; dette er der vel neppe nogen, sem
beneg-ter; en „moral" uden sammenhæng og lovmæssighed vilde vel heller
ikke ha noget værd. Men hvad der er det eiendommelige for
naturalismen er, at den ikke ogsaa kan se noget mere i de aandelige
magter end i den første den bedste materielle naturlov, og at den
altsaa uden videre kan sætte moralen lig „tingenes kausalitet", ret
som om der ingen forskjel var mellem kausalitet og moral. Der er
heri den samme letlivede overfladiskhed, som naar man sætter
kjærlighed og had væsentlig lig sligt noget som „vitriol og sukker" —
og taber den væsentlige forskjel af syne.
Forsaavidt som moralen betragtes som et udslag af „tingenes
kausalitet", hvilket som sagt har sin store sandhed og betydning, saa
er der ganske vist plads for en slags moral i naturalismen, og
forsaavidt kan man — naar man læser med megen forstand — hente megen
moralsk belærelse hos en saa ærlig og dyb naturalist som Theodor
Madsen.
Men dette er dog kun den ene side af sagen.
Paa den anden side, i sin egentlige betydning, som fri
aandelig magt, kan moralen konsekvent ingen plads finde i et naturalistisk
system. Konsekvent maatte naturalisten være henvist til fotografisk
at afbilde naturen, som for ham da vilde vise sig dels som legemlig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
