Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. ph. H. C. Hansen: Theodor Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
harmonisk menneskeliv har enhver lidenskab sin naturlige, plads,
saalænge den beherskes af og underordnes en fornuftig sammenhængende
livstanke; men da faar den ikke optræde som blind naturmagt.
„I Drift" handler om „disse umulige mennesker uden vilje, uden
moral, uden holdepunkt," der mister fodfæstet og kommer i drift,
„akkurat som disse bjælker, der driver om for vind og veir ude paa
verdenshavene, og som —- hvis de ikke tilfældigvis træffer en
strømretning, der sætter dem paa land et eller andet sted, vedblir med at
drive omkring, sugende vandet i sig, gjennembores af orme, blir
tyn-gere og tyngere, synker, raadner og gaar tilbunds."
Det her citerede er ifølge ovenomtalte danske anmeldelse „det
eneste lyriske sted i denne ellers saa nøgternt skrevne bog."
Læseren tilgir vistnok med glæde Theodor Madsen denne lille
smule „lyrik", som jo kun er et energisk udbrud af den „personlige
stil"; denne „lyrik" gaar som en tyst, men sterk understrøm gjennem
hele bogen og gir derved denne sit dybere værd, idet den gir de
blinde lidenskaber en baggrund af høiere tanker og maal; de høiere
tanker og maal vinder rigtignok omtrent aldrig seier i bogen; men
man føler dog, at de er tilstede; og kun ved deres skjulte
nærværelse — og bestandige nederlag — opstaar bogens sterkt
pessimistiske farve.
Blandt de mange personer, hvormed man stifter bekjendtskab i
denne roman, kan man udpege tre eller fire meget forskjellige slags:
for det første pøbelen — nærmest hvad man kalder den „line" pøbel;
for det andet de ædle naturer; for det treclie bogens midtfigur, en
eiendommelig karakter, fuld af modsigelser; endelig kunde man
maaske som en fjex^de kategori opstille lægen Ornaas som repræsentant
for den frie og harmoniske dannelse; men han kommer kun frem i
svage og utydelige omrids.
Pøbelen er nærmest repræsenteret ved en flok unge handelsmænd,
kontorister, sønner af rige bergensiske kjøbmænd. At opfatte dette
som et ondskabsfuldt angreb netop paa unge bergenser-kontorister
vilde naturligvis være ganske feilagtig; det træffer sig saa, at scenen
er henlagt til Bergen, og i denne by kan man jo omtrent si, at
der er ingen anden „stand" end handelstanden: „der kjøber, der
sælger, der handler hver mand," som det heder i den gamle vise; den
standsmæssige pøbel blev da altsaa her nødvendigvis handelsfolk. Var
scenen bleven henlagt til Kristiania, vilde forfatteren uden tvil med
samme lethed ha kunnet finde standsmæssig pøbel blandt hovedstadens
embedsmandssønner og de saakaldte akademisk dannede.
Raahed er en naturlig egenskab ved ungdommen; det sanselige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
