Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. ph. H. C. Hansen: Theodor Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
begjær gjør sig gjældende med umiddelbar styrke, og ansvarsfølelsen
er endnu ikke vaagnet. Derfor gaar disse unge løver fra
„Smaa-strandgaclen" paa jagt efter smaapiger og ødelægger deres liv med
samme suveræne koldblodigbed som den, hvormed et vildt dyr
fortærer sit bytte; naar en af dem gifter sig med en standsmæssig frøken,
saa „testamenterer" lian sin maitresse til en kamerat; og naar en
tje-nestegut, drevet til fortvilelse ved, at hans kjæreste lokkes fra ham,
gaar hen og skriver falsk og blir sat i fængsel, saa finder disse unge
løver — og deres fædre med forresten — at det „bare er til at le
af." Disse lurvede sjæle er bestandig lykkelige og glade; de har altid
penge i lommen og store tanker om sin egen overlegenhed; hvad der
bringer dem til at flyde ovenpaa i verden, deres styrke i kampen for
tilværelsen saa at si, er deres ublandede raahed; havde der været
den mindste gnist af finfølelse eller ansvarsfølelse hos dem, saa vilde
det ha været forbi med deres velbehagelige selvgodhed. Maaske
kommer ansvarsfølelsen senere, naar de blir ældre, maaske ikke. Bogen
har blandt de ældre personer én, der har anfald af samvittighedsnag
og kjæmper med sine onde lyster; den har ogsaa gamle forhærdede
syndere, der gaar omkring i den mest triumferende selvtilfredshed.
To af bogens personer virker helt igjennem sympatisk: den unge
pige Karoline, og hendes kjæreste, en trohjertig ung sømand. Men
det vilde være et brud j)aa bogens konsekvente pessimisme, om disse
to skulde bli lykkelige. Den unge pige blir udsat for en saa
ihærdig forfølgelse, at hendes ædle, trofaste natur tilslut bukker under.
Og den godtroende sømand staar værgeløs midt i en verden af
moralsk slaphed og elendighed. Om Karoline heder det et sted, at hun
er tilbageholden og betænkt, veiende hvert ord, vogtende paa hvert
skridt, med alle tendenser i sig til at bli ulykkelig." Hvad der gjør
menneskene ulykkelige, er deres forstaaelse og finfølelse, det ædelt
menneskelige ved dem, der hæver dem over dyrene. Og til Olof,
sømanden, falder et sted denne replik: „du har no altid været af de
hjælpsomme du stakkar; men det er ikkje altid di, saa faar det bedst
her i verden!"
Bogens hovedperson, der bærer navnet Eduard Orlow, er en
meget sammensat og interessant karakter, tegnet med stor dybde og
styrke. „Det er", som en anmelder siger „simpelt hen en i vor
litteratur enestaaende skikkelse." Vi lærer ham at kjende som udstyret
med en ualmindelig skarp og klar intelligens, men samtidig med en
fantasi, der er saa sterk, at den let blir sygelig. Han lider
afvekslende af to plager: et sterkt seksuelt begjær og en forferdelig angst.
Det kommer ikke klart frem, om han er sig helt bevidst den nødven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
