Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. F. Max Müller: Buddhas løsning af det sociale spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
— livorfor skal vi saa bortkaste den bedste del af vort liv paa
saadanne ting? Hvorfor skal vi ikke straks indtræde i tænkningens
frihed, da alle, som er naaede frem til det tredie og fjerde trin, priser
den som den høieste velsignelse paa jorden? Forskjellige svar blev
git. Først hed det, at det var umuligt for menneskeaanden at
erkjende den høieste sandhed, før legemet var blevet betvunget,
lidenskaberne undertrykt og den aandelige atmosfære rolig og klar.
Dernæst mente man, at de huslige sorger og tilbøieligheder stedse drog
vore tanker bort fra de høieste ting, men at de var en gjæld, som vi
havde at betale vore forfædre og en nødvendig betingelse for det
menneskelige samfunds fortsættelse. Troen paa et antal personlige
guder blev forsvaret som harmløs; thi alle disse mytologiske navne
var i virkeligheden kun betegnelser for den ene Gud eller for det,
som laa hinsides alle guder.
Slige forklaringer har maaske været tilstrækkelige for en stund;
men de faa’s tvil og de manges utilfredshed voksede og voksede, til
endelig bråhmanismens gamle dæmninger og diger blev bortfeiede af
den sterke flodbølge, som vi kalder buddhisme. Buddhismen var i
en vis forstand kun gjennemførelsen eller den praktiske
virkeliggjørelse af bråhmanismens halvt udtalte tanker. Naar offere, især de,
som indesluttede dyreslagtning eller urimeligt bryderi, ikke blot var
unyttige, men endog skadelige, Sct£l Sfl gde Buddha: „Lad dem være
forbudte! Naar vedaerne ingen fordring gjør paa at være aabenbaring,
saa lad os behandle den som enhver anden bog, — og bruger ikke
længere hele Eders ungdom paa at lære den udenad. Dersom de
indiske guder er blotte tegn og navne, saa lad os se os om efter noget,
som er mere end tegn og navn. Dersom bodsøvelser, og især da
skovbeboernes overdrevne bodsøvelser hverken kommer kjødet eller aanden
tilgode, men kan frembringer legemlig udmattelse og aandelig
hovmod, saa lad os afskaffe dem eller ialfald mildne dem. Endelig,
dersom det menneske, som forlader hjem, hustru og børn eller som aldrig
har vidst, hvad et hjem er, er himmelen nærmere end den bedste
familjefar, saa lad os alle, som kan det, saasnart som muligt forlade
vort hus og bli hjemløse." — „Hjemløse" kaldte Buddha medlemmerne
af sit broderskab.
Vistnok taalte allerede bråhmanismen visse undtagelser. En elev,
som ikke ønskede at gifte sig og bli herre for en husholdning, kunde
for hele. sit liv forbli „elev" og under streng opsigt opholde sig i
sin herres hus. Nu og da hører vi ogsaa om en husherre, som, uden
først at gaa gjennem det tredie trins bodsøvelser, straks blev en fuldt
oplyst, fra alle lænker befriet eneboer. Men hvad der tidligere havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
