Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. F. Max Müller: Buddhas løsning af det sociale spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
været undtagelsen, blev regelen, efterat det buddhistiske broderskab
engang var blevet grundet. Dette broderskab var et nyt samfund.
Det stod aabent for alle, men det fordømte ikke dem, som ikke vilde
iudtræde, naar de kun var villige til at understøtte broderskabet med
regelmæssige almisser, saaledes som de tidligere havde understøttet
sine gurus eller lærere. Her ser vi den buddhistiske løsning af det
gamle sociale problem. Alle fattige, ulykkelige og betyngede var
velkomne som medlemmer af broderskabet. Ingen broder eller munk
havde nogensomhelst besiddelse, og selv den rige yngling, som vilde
følge Buddha, maatte opgi alle sine rigdomme og jordiske fordele,
før han kunde bli en virkelig discipel. Endvidere ser vi af de store
skarer, der samlede sig for at tiltræde Buddhas nye broderskab, hvor
megen elendighed, jammer og synd der maa ha været i det land, der
forekommer os som et paradis paa jorden. Meget snart maatte der
•opstilles regler for at sikre broderskabet mod uværdige kandidater.
Men var han først tilstedet adgang, og hovedet var barberet, da var
han ogsaa skjult i sin gule klædning. Da hørte han ikke blot til et
njrt selskab, men til en ny ståt i staten, der var anerkjendt af staten
•og understøttedes af den store mængde. Skjønt privateiendom inden
broderskabet ophørte, blev broderskabet selv dog snart rigt og
indflydelsesrigt. Det havde den forrettighed, at munkene en eller to gange
havde lov til at gaa fra hus til hus for at samle almisser. Disse
indsamlinger var et slags frivillig skat til de fattiges underhold, og da
man kunde gi et kvilketsomhelst bidrag, ligefra en haandfuld ris til
store landstrækninger, saa blev de buddhistiske broderskabers rigdom
i hele Indien snart meget betragtelig.
Den sociale side af buddhismen blir sjelden vurderet efter
fortjeneste, skjønt den sociale revolution, som den medførte, kun sjelden
har havt sit sidestykke i verdenshistorien. De fleste tiltrækkes af
buddhismens lærdomme, dens moralkodeks, dens lignelser og dens
metafysik. Men som en af de mange løsninger af fattigdommens
problem, eller som forsøg paa at grunde et samfund, hvor ingen stod
alene eller følte sig forladt, hvor virkelig enhver elskede sin næste
som sig selv, ikke blot med ord, men ogsaa i gjerning, — fortjener den
fuldt ud alles opmærksomhed, der interesserer sig for velgjørenhedens
historiske udvikling. Den, som vil vide mere om de buddhistiske
broderskabers organisation, finder de fuldstændigste oplysninger i
oversættelsen af Yinaya-teksterne af professorerne Rhys Davids og Oldenberg
i „Østens hellige bøger", no. XIII, XVII og XVIII, der indeholder
disse broderskabers love, saaledes som de blev fastslaaet paa det 1ste
og 2det koncil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
