Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joh. L. Alver: Er der en Gud? - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
græsk, metafysik, skriftens inspiration, statskirken, protestantismen,
kristenhedens gjenforening eller nye oversættelser af bibelen.
Men der er dem, der ser, at alle disse ting kan overlades til at
greie sig selv. Slaget staar i disse dage paa et andet felt.
Det gjælder ikke nu katolsk eller protestantisk kirke, men en
kirke overhodet. Spørgsmaalet er ikke om himmel eller helvede, men
om der idetheletat er et liv hinsides graven. Der spørges ikke om
treenighed, om kristelige eller unitariske synspunkter, men om det er
sandt eller ikke, hvad daaren siger i sit hjerte og nogen af
naturvidenskabens og filosofiens vise mænd med sine læber: Der er ingen Gud.
Er der en Gud?
Hvis der er, hvorledes skal vi tænke os ham?
Disse er tidens virkelige spørgsmaal, og ved siden af dem blir de
andre sager betydningsløse lapperier, og geistligheden, der ikke læser,
hvad de kalder for døgnets gudløse litteratur — det er Huxley,
Tyndall, Bain, Herbert Spencer og andre slige narre — geistligheden og
de mange saakaldte „religiøse" folk, der synes ikke at ha nogen ide
om, hvad der virkelig gaar for sig i tænkende menneskers sind, vil
en dag vaagne, som Nero, i den ellevte time, og naar de vender sig
fra vandmaskinerne, der har lullet dem i en saa skjebnesvanger søvn,
maaske finde kirkens sag tabt ved deres ligegyldighed og Guds by
forraadt i fiendens hænder.
I en saadan stund vil det lidet nytte, at de pudser op igjen en
svunden tidsalders gode gamle vaaben. Kirkefædrenes rundløbede
skyts vil sprænges i deres hænder. Reformatorernes berømte
tredækkere har ingen pansere til at modstaa videnskabens nye riflede
kanoner. Tiderne har skiftet.
De gamle teologer gjorde for sin tid, hvad vore prester burde
gjøre for vor, — hvis de kan da. De gamle besvarede og besvarede
godt de indvendinger, som i deres dage gjordes mod religionen, idet
de opgav, hvad der var uholdbart og ikke kunde forsvares.
Men de besvarede ikke de indvendinger, som gjøres i vore
dage, af den simple grund, at ingen fremsatte dem. Nu da disse
indvendinger reises, er det vor tids presters sag at gi svar paa dem.
Der var en tid, da man bekjæmpede kristendommen, men trodde
paa en Gud, og den tids skarpsindige teologer svarede med at vise,
at de samme grunde, som anførtes mod deres tro paa Kristus, kunde
anføres mod vedkommendes egen tro paa Gud. Siden den tid er folk
begyndt at si for alvor: „Meget rigtigt, og derfor forkaster vi
begge". Til denne paastand har den tids teologer intet svar.
Ved Ludvig den fjortendes hof blev det anset for stødende at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
