- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvende aargang. 1896 /
304

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joh. L. Alver: Er der en Gud? - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

304

suk og føler til sin forundring, at netop det, at de gjærende tanker
faar luft, allerede har gjort meget til, at selve tvilen spredes, og troen
paa religionen atter opstaar.

Ti det er en historisk kjendsgjerning, at der forud for enhver
fornyelse af religionen har gaat den samme følelse af dyb mistillid
til de gamle læreformer. Tvilen kjæmper og finder tilsidst udtryk, og
tæt derpaa følger en reform i den religiøse lære og en gjenreisning
af den religiøse tro.

Saaledes virkede profeterne paa moseloven, den rabbinske visdom
paa profeterne, Kristus paa rabbinernes lære, den paulinske kristendom
paa den jødiske, den protestantiske teologi paa den romersk katolske.
Og hvad vi i vore dage er lige ved at opleve, er naturvidenskabens,
den historiske kritiks og den eksakte tænknings virken paa
kristendommens katolske og protestantiske former.

Heri er der ikke noget forfærdeligt. Det har været saaledes, og
det vil i fremtiden bli tilfældet. Tiderne kan være vanskelige, men
at tie om den store omskiftning, der forestaar, ja som allerede er over
os, det er det samme som at skjule sit hode i sandet.

Hvad vore prester først og fremst maa se til at faa bugt med
hos sig selv og hos sine menigheder, er strudsemaneren.

Man lader, som om der ingen forandring er, og forandringen er
allerede kommet. Det er ligesom om en luftreisende vilde lukke sine
øine, fordi han ser, at baandene, som binder kurven til ballonen, er
raadne og springer et for et. Førend det sidste gaar, maa det da
være umagen værdt at se til at komme ned eller at sikre ballonkurven
med sterke baand. Under ingen omstændighed kan der i et sligt,
øieblik være nogen mening i at lukke sine øine og fortælle sine
kamerater, at alt er i orden.

Raabet paa en revision af den religiøse lære blir sterkere for
hver dag. De gamle tekster har man ingen tro paa. Forældre og
lærere har ikke hjerte til at lære sine børn og elever, hvad det har
kostet dem selv saa megen tid og pine at frigjøre sig fra.

Skolerne kan ikke længere være ortodokse selv i sin religiøse
undervisning. ,,Tidens aand" er biet dem for mægtig. Og selv om
de forsøger derpaa, vil det lidet nytte. De ældre gutter læser og
tænker paa egen haand, de kjender allerede Spencer, Mill, Tyndall
og Darwin.

Og det er ganske naturligt. Ti det er netop saadanne mænd,
der virker befriende paa tidens aand og trøster dens samvittighed ved
at gi den virkelig positiv kundskab og tolke dens dybe mistillid til
den gjængse teologi, og det er kun ved disse de største og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1896/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free