Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mons Lie: Munken fra Livorno - Første scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munken fra Livorno.
Skuespil i én akt.
Personer:
Grev Lorenzo, herre til borgen. Beppo, tjener. Margharita, Lorenzos gemalinde.
Munken, den selsomme gjest.
En borg i Norditalien.
I borgens forhal nogle tønder — mindre pillarer — et par tarvelige
træbænke. Landskab sees gjennem ruden. Tusmørke. Eet frem gjennem en
lialvaaben dør tilhøire for vinduet lyser og skinner det. Døren fører ind til
den egentlige gildebal, hvorfra af og til høres larm af gjester og klir af glas.
En anden dør tilvenstre.
Første scene.
Lorenzo. Beppo.
Lorenzo: Er alting færdig, Beppo?
Beppo: Jeg tror nok.
Lorenzo: Er faklerne rede til at antændes? Vi skal vise
os i skinnet af de gyldne luer; egnens vakreste par skal modtages
med hurra’er og fanfare —
Beppo : Javel, lierre.
Lorenzo: (For sig) Fæliode! (Til Beppo) Derfor indfinder
egteparret sig heller ikke, før gjesterne godt og vel er komne i
stemning, (utaalmodig) Om liim udeblir, lever hun ikke to timer. . .
Beppo: Guds død . . .
Lorenzo: Man kan tilsidst bli utaalmodig. Hvad lider tiden?
Beppo: Solen gik just ned bag høiene.
Lorenzo: Jeg forsverger . . der maa være hændt en ulykke.
„Samtiden" 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
