Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mons Lie: Munken fra Livorno - Niende scene - Tiende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
gaar ikke ind i skjærsilden som andres gjør. Han var en ædel
mand med evner.
Gjesten: De elsker ham.
Margharita: Jeg gjør. Grev Lorenzo kunde naaet langt,
var omstændighederne blevet ham gunstige.
Gjesten: Femti sjælemesser om dagen. Husk jeg kjendte
Deres barndom. Jeg var Deres fars ven.
Margharita: Jeg vil ikke høre paa Dem.
Gjesten: Jeg, som kun vil Deres vel, som ønsker alt til
det bedste.
Margharita: Pak Dem afsted. Hvad vil De blande Dem i
min mands død? Hvad vil De læse disse sjælemesser. Jeg kjender
Dem. De har altid forsøgt Dem med Deres tilnærmelser.
Gjesten (bittert): De elskede dog engang Aurelio.
Margharita: Taktløse. Derinde ligger min mand lig. For
Deres raaheder kan jeg kun spytte Dem ind i Deres ansigt. Skjønt .
ensom kvinde her, er jeg ikke ræd Dem.
Gjesten: Ved den levende Gud — hvor De er deilig!
Margharita: Munk . .
Gjesten: De kalder mig munk, og jeg er en stakkels,
stakkels mand.
Margharita: Egoist. Hører De da ikke, at min mand
ligger død!
Gjesten (overhøren de): Mit liv var kun til for Dem. Jeg elskede
Dem. Jeg gik i kloster for Deres skyld. De forsmaaede mig —
De, som var mit liv. Og nu staar jeg her. Og jeg sverger at
forfølge Dem.
Margharita: I Herrens navn, hvad prater De om? Hvad
ønsker De? Jeg kjender Dem ikke. (Til Beppo) Anvis mig mit
soverum.
Gjesten: Hvad jeg ønsker. Kun endnu engang vilde jeg
si Dem, hvor jeg elsker Dem. At jeg gav mit liv for at være
hos Dem en eneste nat . . . Jeg har mod som en løve, — men
ser jeg Dem, blir jeg det ringe barn.
Margharita: Hvad prater han om? (Til Beppo) Anvis mig
mit soverum, at jeg kan faa ro til at bede og sørge.
(Beppo og Margharita gaar ud døren tilvenstre)
Tiende scene.
Gjesten (alene).
GJESTEN (griber sig med hænderne om panden): ... Ak, SOm det
xinge barn, som en vildfarende mand skal jeg vandre ud i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
