Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mons Lie: Munken fra Livorno - Tiende scene - Ellevte scene - Gerhard Munthe: Brudstykker - I. Min Vandring paa den decorative Vei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
mørke nat, famle om, og efter hvad . . . Hvad nytter saa min list
og mit mod . . . Hvorfor blev jeg ikke født saadan, at hun elskede
mig . . .
Ellevte scene.
Gjesten. Beppo.
Beppo (kommer): Jeg kan ikke se den deilige kvindes sorg.
Tag pengene tilbage — lad os drikke sammen, saadan som ingen
før har drukket.
Gjesten (for sig): Jeg vil prøve en ny list, naar hun faar sørget
sorgen ud. (Pause. — Til Beppo) Jeg syntes dog, hun sendte mig et
venligt blik.
Beppo: Jo, hun vilde spytte dig i ansigtet.
Gjesten (mod Beppo): Usle, usle skabning. (For sig) Min Gud;
trældom er vor alles lod, fattige splinter; ydmyges skal vi, indtil
sjælen er blevet saa forpint, at den ikke længer er sjæl, men en
rædselsbævrende, tilintetgjort masse. Først naar man er ødelagt,
tilgavns bedærvet, — naar slaget helt er tabt, og man ligger der
saaret, stortræt og døende uden vet — først da skal vi ophøies i
skyen. (Tænker) Nei, nei — jeg hader klynket (stamper i gulvet) jeg
forbander denne ydmygelse; jeg siger høit og lydeligt —jeg
tramper ned for fode.
Maatte himlen falde nedover os . .
Beppo : Du er saare grum, munk.
GJESTEN (falder iknæ): Min Gud . .
Tæppet falder.
Mons Lie.
Brudstykker.
i.
Min Vandring paa den decorative Vei.
(Af et Brev).
Kjære Aubert.
Her har Dü min Vandring paa den decorative Vei:
Da jeg først gjorde Mønstre og andre decorative Ornamenter
var det, fordi jeg fik den Idé at notere mig cle Farver og Former,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
