Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ray Nyst: Den litterære bevægelse i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
stillere lys, filtreret gjennem ømhedens eller medlidenhedens eller
evangelismens farvede ruder. Disse digtere frygter livet og foragter
sine lidenskaber og besynger kun sine sjæles sagtelige
stemningssvingninger.
Mens de første flamlændere er stolte af at føie sit rigej
blod banke i sine aarer i overensstemmelse med naturens liv
og skaber sine verker ud af denne følelse, producerer de sidste
derimod i templernes atmosfære og ser med ikke mindre stolthed
paa sit blod, der rinder langsommere som vandet i de rige, døde
byers laguner og kanaler.
Paa den ene side Dionysos eller hedningerne, paa den anden
side mystikerne. Den ældste af de sidste er Georges Rodenbach,
en taus elsker af de udslukte byer, hvem dog en underlig
ærgjerrighed har drevet til Paris, hvor der nylig stod at læse følgende
portræt af ham: „Georges Rodenbach er den bedaarende personlighed,
som man kjender fra hans bøger. Føler han sig sikker paa sympati,
kommer han en imøde meel stemme, med gestus, med smil; hans
konversation er ligetil, men aldrig familiær; undertiden taler han
som sine digte; hans væsen lyser af den udprægede kunstners ædle
velvilje; artist er han i den grad, at kunsten gaar foran ethvert
hensyn, han tilintetgjør tredjedelen af sine manuskripter og begraver
i nødsfald et helt aars litterære arbeide. I hans hjem hersker
stilheden; sjeldne malerier, som betager en, udsøgte kunstgjenstande,.
yndlingsbøger, møbler i blege farver, — ro."
G. Rodenbachs eiendommeligste poesi finder vi i Bruges —
la Morte og Le voyage dans les yeux, en drømmens og
tusmørkets-poesi, sårt og lækker, intim og af en overforfinet sanselighed,
hvor døde dufte og tingenes mystiske sjæl flyder os imøde.
Nærmere livet er Maurice Maeterlinck, hvis navn er
„Samtiden’^ læsere bekjendt gjennem oversættelser og artikler. Han har
gjort indtryk i norden ved den angstfornemmelse (frisson), som man-har
betegnet som instinktmenneskets rædsel. Les Aveugles, L’Intruse,
Les Sept Princesses, og især la Prineesse Malerne, fra hvilken hans
berømmelse daterer sig, indeholder denne angst, som ligger skjult
mellem livets kulisser, og som er beslegtet med den frisson, som vi
gjen-finder i „Vildanden" og „Gengangere". Hans filosofi, eier er saare
enkel, og som han nylig har fremstillet paany i Le Trésor des
Humbles, kan udtrykkes ved nogle faa ord, som alle hans dramaer
gaar ud paa at illustrere: Tilværelsen er ureflekteret.
Mennesket adlyder en høiere guddoms befalinger. Det, som beliver et
saadant livs monotoni, er de indre dramaer, rædslerne, anelserne,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
