Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ray Nyst: Den litterære bevægelse i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
der stiger op mod det skjæbnebestemte maal og fører henimod
grænserne af en løsning, der förudføles med angst; en angst, som
han har gjort til hovedelementet i sin kunst. Mail kan nok, som man
har gjort, paa en maade tale om aandeligt slégtskab med Emerson
og Ruysbroek, skjønt disse i modsætning til Maeterlinck, som taler
til os om mørkets tragiske mysterier, snarere er seere af lysets,
straalende mysterier. „Vore sjæle har over os samtaler, som vore
legemer ikke ved om." — Saaledes viser han os i et rudimentært
og naivt, ofte hverdagsligt sprog, menneskenes handlinger; han vælger
blandt deres ord og gebærder dem, som bedst formaar at fremkalde’
fornemmelsen af skjæbnen, der leder det menneskelige drama. Det
var en mægtig streng at røre ved, men af denne dyriske angst alene,
at gjøre grundlaget for en hel række verker! Det vilde ha været
skjønt at sætte denne frisson i en eller anden stor idés tjeneste;,
men nu er den der kun i og for sig; Maurice Maeterlincks dramaer
er ikke andet end denne frisson. Et mægtigt middel er saaledes,
bare blevet til artistisk perversitet.
Lig Maeterlinck i naivitet, men mere varieret i sine midler, er
den antwerpske digter Max Eiskamp, der er mere intellektuelt
anlagt. Hans bøger er sande oratorier — til at læse paa knæ og
synge sum salmer; de afslører et fint digterhjertes unge vaar, bønner,
som er ganske varme af evangelisk kjærlighed og inderlig humanitet.
Han kalder dem Tours cVivoire, les Heures, les Etoiles cle la mer,.
disse skjønne skibe, som stevner mod verdens ende; eller les Graces
evangeligues, der virker som billeder i guld og blaat under farvede
korvinduer; hans vers er de sørgendes trøst:
Mais voici le temps venu d’encore la soiiffrance,
et, Madame la vierge, faites vous soeur noire,
voici le temps venu de toute la Souffrance.
Han vandrer gjennem et primitivt sprogs vidunderlige strofer
sin skjønne og hellige pilgrimsgang som den fredbringende munk.
Et følsomt hjerte, der smilende udbreder bøn omkring sig. Han
berører hjertets saar med parfumerede fingre, smiler mildt og gaar
videre; ogsaa de milde glæder kjender han. Som en hellig
halvskygge skrifter hans rolige stemme og fortæller os i menneskelig
musik vore hjerters forfængelighed og længsler i tre eller fire milde
bøger, som vi ikke glemmer; titelen paa den sidst udkomne antyder
digterens mildhed: Sept chansons de pauvre homme pour celebrer
la semaine de Flandre.
Ved siden af den religiøse mystiker Max Eiskamp kan nævnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
