Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ray Nyst: Den litterære bevægelse i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
den filosofiske mystiker Victor Rem 011 ell amp s, en walloner, klar
i tanke, fortvilet af sjæl. „Hvorfra kommer den til dig, o min sjæl,
denne klare vision af aandens monstrøse Golgatha’er? Lidelsen
bløder længere end til verdens ende, længere end til den nedgaaencle
sols røde farvel, længere end til virkeligheden kanske." Han bor
ude paa landet, langt borte fra hovedstaden mellem røde lyngmarker,
hvor hans tvil drømmer uden ende. Han lever udenfor verden og
hævder vor uhjælpelige uvidenhed om alt det, som omgir os. —
Titlerne paa hans bøger „Les Aspirations", „ Vers l’åme" gir en
nøiagtig forestilling om, hvad slags digter Victor Remonchamps de
Hasselt er.
Vi bar dernæst blandt os endel unge mænd, som fæster sit
blik paa fjerne og rene civilisationer, og som mætter sin sjæl med
sjeldne indtryk og følelser. Charles Sluyts studerer kjærligheden
og dens fornemmelser paa en ny og dyb maade i en nøiagtig og
fast prosa, der minder om Stephane Mallarmé.
Fernand Eoussel, som for øieblikket redigerer en politisk avis,
har desværre ofret sit talent til en mere indbringende stilling end
at være mystisk digter. Han slutter mystikernes række, hvor lians
vers dog sikrer ham en nævneværdig plads paa grund af den fine
poesi, som bærer dem; det udviskede, det vage og ubestemte i
farver, i former, i smerter er hans omraade; alt det, som er mildt;
det, som er lyserødt; det, som er tendre og forfrossent og vemodigt
og langt borte, finder han ord for; og han havner i denne overjordiske
poesi, hvor formerne taber sit indhold:
Dans Vombre bleue de leurs paupires nupticdes
Pétales veloutés sur tes yeux somptueux.
Efter mystikerne, fordi de er mer fjernede fra naturen, men
lige efter dem paa grund af deres gruppes betydning, stiller jeg
les Parnassiens, formens tilbedere. Tanken, og især billedet, faar
efter deres mening sit værd fra formens fuldkommenhed. Deraf
et intenst arbeide med sproget, en møisommelig filing paa versene,
en kold storhed i billederne; undertiden ogsaa en snakkesalig
blødagtighed i ord; men af og til stort anlagte bygverker, og en plastik,
hvor farve og lyd klinger med.
Og saaledes kommer vi til Albert G ir aud, Ivan G ilk in,
Vaiere Gille, Emile van Arenberg og Fernand Severin.
Det er vanskeligt at tale om Albert Giraud uden at tale om
La Jeune Belgique, et artistisk tidsskrift, som lian har redigeret i
seksten aar sammen meel Ivan Gilkin og Vaiere Gille, og hvor
de maaske har ofret sin bedste tid. Det blev grundlagt samtidig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
