Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Sigurd Ibsen: Den moderne samfundslæres eller sociologiens oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
de faktiske misforhold; den saa, at den herskende stats- og
rets-ordning var saa altfor forkjert og uretfærdig, og saa tog den sin
mon igjen ved at konstruere et idealt system, bestaaende af regler,
som ansaaes dikterede af selve den menneskelige natur. Overfor
samfundet og dets vilkaarlighed stillede den individet, det naturlige
menneske, som det udgangspunkt, hvorfra normen var at hente, og
her mente den nu at ha fundet det faste hold; for den tvilede
ikke paa, at den uforkvaklede menneskenatur jo maatte være ens
overalt og til alle tider. Forherligelsen af individet gaar som den
røde traad gjennem Rousseaus produktion: det naturgivne er for
ham alene den enkelte, hvorimod samfundet er et kunstprodukt, en
ulyksalig følge af den sociale kontrakt. Denne ubegrænsede tro
paa den menneskelige natur paa den ene side, og paa clen anden
side opfatningen af samfundet som en mekanisme, som idag kan
sønderlemmes og imorgen atter sammenføies efter en ny og forbedret
formel, denne synsmaade gav sig sluttelig sit praktiske og
voldsomme udslag i den franske revolutions eksperimenter. Ti nulevende
tror ikke længere, som den tid, paa individet eller kontrakten
mellem individer som samfundets ophav; vi anser samfundet som et
lige fra først af naturgivet fænomen; for videnskaben har lært osr
at hvor vi ser hen og saa langt vi ser tilbage, finder vi, at
menneskene lever, ikke som eneboere, men bestandig i grupper, om aldrig
saa smaa, og at samfundet er en kjendsgjerning, som overalt gaar
forud for den individuelle, personlige selvhævdelse, eier først opstaar
paa et senere og fremskredet kulturstadium. Men dengang tænkte
man ■ anderledes: blikket var endnu ikke opladt for samfundets
organiske karakter, og hermed manglede en væsentlig forudsætning
for muligheden af en samfundslære, der kan betegnes som sociologi.
Sociologiens opkomst var forbeholdt vor periode.
Tre faktorer er det fornemmelig, som har samvirket til at
frembringe denne moderne videnskab: for det første vort aarhundredes
positive filosofi, som har skabt sociologiens begreb, givet den faste
former og bevidste metoder, dernæst den nye naturforskning, hvis
idéer har vist sig at være banebrydende ogsaa for den sociologiske
tænkning, og endelig det utrættelige arbeide inden den lange række
af specielle discipliner, som har mennesket og de menneskelige
forhold til gjenstand, saasom historie, økonomi, statistik, etnografi, og
som har tjent sociologien som hjælpefag, idet den fra dem har
kunnet hente det nødvendige materiale, en før uanet masse af oplysende
kj endsgj erninger.
Stødet til den filosofiske omvæltning og nydannelse, som har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
