Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Sigurd Ibsen: Den moderne samfundslæres eller sociologiens oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
affødt samfundsvidenskaben i dens nuværende skikkelse, gav for
nogle og femti aar siden franskmanden Auguste Comte, den
positive filosofis eller (som den ogsaa kaldes) positivismens grundlægger.
Da positivismen er den stamme, hvorfra sociologiens gren er skudt
frem, vil jeg lier i al korthed gi et omrids af den Comteske
filosofi. Som enhver doktrin, saaledes har ogsaa denne sine to
adskilte dele: en nedrivende og en gjenopbyggende. Den nedrivende
del betegnes ved forkastelsen af enhver metafysik, af enhver teori
om tingenes første aarsag og endelige formaal. Ti hvor meget
metafysiken har anstrengt sig, har det hidtil ikke lyktes den at løse
disse spørgsmaal. De er simpelthen uløselige; for tingenes
begyndelse og tingenes ende unddrager sig vor fatteevne. Alene det,
som ligger i midten, det faktiske givne, tilhører os og kan blive
gjenstand for vor forskning. Det gjælder nu om at finde denne
forsknings rigtige udgangspunkt og rigtige princip, og dette udgjør
da positivismens anden og gjenopbyggende del. To grundtanker
opstiller Comte i denne forbindelse: den første bestaar i en
historisk forudsætning, den anden i en systematisk videnskabernes
inddeling. Den historiske forudsætning er denne, at menneskeaanden
gjennem tiderne gaar igjennem tre forskjellige stadier: det
teologiske, det metafysiske, det positive. I den teologiske periode
forklarer man naturen ved vilkaarlig indgriben af personlige guddomme.
I den metafysiske periode erstatter man disse menneskelignende
aarsager med abstrakte begreber, scholastiske væsenheder, og
konstruerer ved hjælp af disse en verdensanskuelse a priori. I den
positive periode endelig tager man tingene, som de erfaringsmæssig
foreligger, og prøver at bestemme deres indbyrdes forhold ved
iagttagelser og eksperimenter paa den maade, at hver kjendsgjerning
sees i sin forbindelse med de samtidige fakta og udledes af de
forudgaaende. Denne metode har grundlagt den nuværende
videnskab og maa træde i metafysikens sted. Alt, hvad der ikke ved
eksperiment lader sig eftervise, bør udelukkes fra videnskabens
domæne. Hvad er det nu, som hører ind under det videnskabelige
omraade? Meel dette spørgsmaal kommer vi ind paa den anden
af de Comteske grundtanker: videnskabernes hierarkiske inddeling.
Comte opstiller nemlig for videnskabernes vedkommende et virkeligt
hierarki, en veritabel rangfølge, som baseres paa de forskjellige
discipliners mere eller mindre sammensatte karakter. Jo mere
komplicerede de gjenstande er, som et fag har at befatte sig. med,
desto høiere staar dette fag paa videnskabernes stige. Efter dette
princip fremkommer (nedenfra oventil) følgende række: matematik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
