Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Sigurd Ibsen: Den moderne samfundslæres eller sociologiens oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
mekanik, astronomi, fysik, kemi, biologi og sluttelig sociologi.
Mindst kompliceret er matematiken, hvis gjenstand kun er tallet
og rummet, hvor ogsaa bevægelsen kommer til, har vi allerede en
mere sammensat videnskab: mekaniken, og i yderligere grad er
dette tilfældet med astronomien, da her tillige gravitationen gjør
sig gjældende. Gravitationen, tyngdekraften, er bindeledet mellem
himmelens og jordens fænomener. Til denne sidstnævnte egenskab
og de forudgaaende føier sig nu i den uorganiske natur først de
specielle kraftytringer, som behandles af fysiken, og dernæst en
anden faktor, affiniteten, elementernes valgslegtskab, som kemien
er bygget paa. Kemien danner overgangen fra den uorganiske til
den organiske verden. I de organiske legemer er de fysisk-kemiske
egenskaber forbundne med livet: denne nve egenskabs fremtoninger
er objekt for den lære, som benævnes biologi. Stuart Mill og Bain
har her som en særskilt og end mere sammensat videnskab villet
indskyde læren om de sjælstilstande, som rører sig lios visse klasser
af levende væsener og særlig hos mennesket, og herimod er intet
at indvende, kun bør det aldrig glemmes, at meel vor nuværende
ufuldkomne fatteevne er sjælelæren uløselig knyttet til læren om
livet, og at dens rette navn ialfald indtil videre er psykofysik (som
Fechner har kaldt den) snarere end psykologi. Og endelig følger
efter læren om livet, som det sidste og øverste led i den Comteske
serie, videnskaben om en gruppe af foreteelser, de samfundslige,
som betegnes ved atter en ny og eiendommelig egenskab, den
sociale, en psykisk tiltrækningskraft, som driver menneskene til
sammenslutning og samvirken. Her har vi sociologien. Systematisk
stiller Comte den, som man ser, i spidsen for alle andre
videnskaber, da den behandler de meel hensyn til kræfter og stolfer mest
sammensatte forhold; historisk derimod, mener han, kommer den
tilslut, idet den først efter de andre, navnlig efter biologien, kan
gjøres til gjenstand for en strengt positivistisk begrundelse. Comte
havde haabet selv at skulle udføre denne videnskabelige stordaael;
hertil kom det imidlertid ikke: han naaede kun til at forberede
løsningen af den uhyre opgave. Tiden var endnu ikke inde. Comtes
fortjenester af sagen er ikke desto mindre uvisnelige. Det er ham,
som er sociologiens fader, som har skabt dens begreb, som har
anvist den dens plads i videnskabernes række. Det er ham, som
har paapeget disse sociale fænomeners indbyrdes sammenhæng og
i overensstemmelse hermed hævdet den sociologiske forsknings enheel
og universalitet i modsætning til hine dages konfuse specialisme,
som behandlede statslære, retslære, økonomi som ligesaa mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
