Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Bierfreund: Georg Brandes: William Shakespeare - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
skers Æreløshed, og Alt, hvad han har tænkt over det Udstaaede,
har han sammentrængt her, og af dette Ler formet denne ene store,
desperate Skikkelse, Menneskehaderen, hvis vilde Rhetorik er som
en mørk Essens af tungt Blod og Galde, udsondret for at lindre
Kval." (III S. 210).
Javist maa Shakespeare have lidt meget og være blevet svært
medtaget, før han kunde skrive Timon. Ti hvem er denne Timon, at
Shakespeare ikke skulde omskabe denne „store, desperate Skikkelse"
i sit Billede og identificere sig med ham? Timon er en fuldstændig
Nichtswiirdig, der — rimeligvis — har arvet en meget stor
Formue. Vi aner intet om hans tidligere Liv, aner ikke, om han er
ung eller gammel; han tager sig tilsyneladende slet intet for og
driver Dagene hen meel alt Slags sammenløbet Pak, eier behandler
ham, som var han den pantsatte Bondedreng. Hans eneste
Beskæftigelse er den at smide Penge ud til Højre og Venstre. Da
han ingen flere Penge har, vil han laane sig frem — altsaa
bedrage; ti han véd, han har ingen Udsigt til at betale de laante
Penge tilbage. Han faar selvfølgelig ingen Penge at laane — havde
han faaet dem, var han jo kommet i Tugthuset. Han kommer
heller ikke „paa Sognet", hvor slige Eksistenser ellers havner. Han
skaber sig; det vil sige, uden Forberedelse — ganske ushakespearesk
— bliver dette skikkelige smilende Mæhæ aldeles rasende, bliver
en Menneskehader, „hvis vilde Rhetorik er som en mørk Essens
af tungt Blocl og Galde". Det vil sige, han trækker sig ud i
Ørknen, hvor han afvekslende skælder og klynker, i de forskelligste
Tonarter.
At Timon har sin Forfatters Sympati, ligesom han
mærkværdig nok har Dr. Brandes’, derom kan der ikke være Tvivl. Men
kunde han tænkes at have Shakespeares? Denne Digter var jo et
Særsyn i sin Tiel: han tjente Penge og han lagde sine Penge op,
anbragte dem i det sikreste af alt, Grundejendom; vi kender en
Del af hans Transaktioner og véd, at han tabte ikke Penge paa
dem. Vi kender derimoel ikke en eneste god Gerning fra
Shakespeares Liv, kender ikke et eneste Tilfælde, hvor han har rakt en
hjælpende Haand ud. Derimoel ved vi Besked om mange af de
andre Dramatikere, hvorledes de uafladelig skrev under paa Veksler
for hinanden, kavtionerede for hinanden og gik i Gældsfængsel for
hinanden, for maaske Dagen efter at slaas meel Sabler eller med
Smædedigte. Shakespeare var vennesæl mod alle, men han var ikke
intim meel nogen. Hvor er Bindeledet mellem ham og Timon?
Han var flittig og sparsommelig, nøjeregnende, maaske haard over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
