Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Bierfreund: Georg Brandes: William Shakespeare - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
for sine Skyldnere, beregnende i sit Liv som i sin Kunst. Timon
er ørkesløs, nydelseslysten, sindssvagt ødsel.
Saa meget for Hovedpersonen. Dramaet som Drama erklærer
Brandes for mindre vellykket, men han skyder for endel Skylden paa
den daarlige Tilstand, i hvilken Teksten er kommet os i Hænde.
Som om vi havde Macbeth eller Hamlet eller Romeo og Julie i
Shakespeares Tekst. Og dog, I Guder! hvilken Forskel. Timon
lige ovenpaa Coriolanus! Her Fasthed i dramatisk Bygning,
omhyggelig Forberedelse af hvert Skridt, og en Mangeartethed og
Individualisering af Karaktererne, som er mere end beundringsværdig.
I Timon en fuldstændig Løshed i Bygningen, et bråt Omslag i
Hovedpersonens Karakter, ingen Fremskriden i Handlingen og en højst
tarvelig Karaktertegning med store Overraskelser i fjerde eller femte
Akt for Timons Vedkommende. Og slet ingen Kampe, ingen
Konflikter. Men hvad Shakespeare var fremfor alt, var Dramatiker.
Og hvorfor skulde han skrive en Tragedie til om
Utaknemligheden? Han havde jo skrevet Lear, dette maaske Verdens
underfuldeste Drama, og plejede ikke at gentage sig. Lear — det var
den sande Tragedie; han var et Menneske, der fejlede, og derfor
blev straffet haardt; men hans Fejl var halvt en Dyd; hvad han
gjorde, har Tusinder af danske Bønder gjort, naar de er gaaet paa
Aftægt, overgivende alt til Børnene uden at omgærde sig
tilstrækkelig med bestemte Rettigheder, og de har fortrudt som Lear,
ogsaa ofte fordi de har stolet mere paa den af Børnene, der kunde
gaa dem under Øjne, end paa det bedste Barn. — Men Timon!
Han kan hverken have fornuftige Menneskers eller Shakespeares
Sympati, og Shakespeare kunde ikke skrive et saa daarligt Drama,,
undtagen under den Forudsætning, at han var haabløst apoplektisk,,
da han lavede det.
Brandes mener ogsaa, at Shakespeare har været syg; men saa
kommer Rekonvalesensen. Foreløbig er det dog ikke bedre med
ham, end at han maa nøjes med at skrive med andre; han kan
ikke længere skrive alene. Saa bliver Perikles, To ædle Frænder
og Henrik VIII til.
Lad os nøjes med at betragte Perikles. — Der har været to
om dette Værk, derom hersker ingen Tvivl; i faa Dramaer fra den
Tid er to Stilarter saa let paaviselige, og den ene staar højt over
den anden. Hvem der er den ene, den, der har skrevet de to
første Akter, er der ingen, der véd; det er ogsaa ligegyldigt. Men
hvem er den anden, den, der har forfattet Størstedelen af de tre
sidste Akter? Shakespeare! lyder det i Kor. Brandes blander sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
