Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Vor næring og vor tæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
De næringsmidler, hvoraf nordmændene saaledes væsentlig lever,
grød, poteter og melk, maa vistnok, som prof. H. bemerker, fortæres
i ret store kvantiteter for at tilfredsstille behovet af næringsstoffe.
Men behovet tilfredsstilles dog; ja folkeernæringen her i landet er
•endog, siger Helland, „meget god, hvad den kvantitative side af sagen
angaar". Han udtaler videre:
„Det glædelige resultat af disse undersøgelser blir, at folk her til lands
i gjennemsnit faar saa meget mad, at det er tilstrækkeligt til at udholde de
største anstrengelser. Erfaring viser ogsaa, at vor landbefolkning, baade naar
det gjælder at gaa i fjeldet og at ro, hugge tømmer og fløde det o. s. v., kan
udholde store anstrengelser med lethed, hvoraf omvendt kan sluttes, at
ernæringen i det hele er rigelig.
Det umiddelbare indtryk, som jeg har faat af det daglige liv hos os i
landdistrikterne, at folkets ernæring ikke er saa særdeles tilfredsstillende, er
derfor vistnok feilagtig og er maaske fremkaldt derved, at. tillagningen ofte staar
meget tilbage; kvinderne har ofte lært lidet om, hvorledes fødemidlerne paa
bedste maade skal behandles, og ofte intet om, hvorledes de paa en tiltalende
maade skal serveres, og hvorledes der paa bedste maade skal tages vare paa
levningerne, saa at de kan benyttes. Dette er neppe nogen mangel paa anlæg,
men mangel paa undervisning og veiledning.
Hvor stor del af levnetsmidlerne det er, som forkommer paa denne maade,
er det vanskelig at angi; men naar jeg tænker paa al den mad, som jeg paa
mine reiser har set staa i uopvaskede kjørler, hjemfalden til bedærvelse og
grisene, saa tror jeg ikke, jeg tar meget for høit i, naar jeg siger: 5 °/0 af
levnetsmidlerne gaar tabt paa grund af daarligt stel, daarlig udnyttelse af
affald og levninger, mangel paa kjendskab til kogekunsten samt ogsaa paa grund
af slurveri.
Disse 5 °/o af de faste fødemidler (af værdi 188,86 millioner kroner)
repræsenterer 9,4 millioner aarlig, og det skulde da gaa tabt paa grund af, at
kvinderne ikke har lært at stelle ordentlig i sin ungdom. Tallet kan i den form,
hvori det her fremstilles, sjrnes høit; men naar det erindres, at disse 9,4
millioner, fordelte paa landets 687,000 voksne kvinder, gir 13,7 kroner aarlig, eller
3,7 øre daglig for liver voksen kvinde, saa vil man neppe finde skjønnet
for høit..
Mçn 9,4 millioner, forspildt i kjøkkenet, er over 50 °/0 mere end værdien
af det brændevin, mændene fortærer; ti dette har en værdi af 6,08 millioner.
Disse to tal tør nok sættes ved siden af hverandre og er neppe helt uafhængige
af hverandre. Den mand, som faar harskt flesk, grød med melklumper i
serveret paa en uappetitlig maade, vil føie sterkere trang til brændevin end den
mand, som har ordentligt stel i sit lius."
Sandt nok! Godt madstel i hjemmet kan nok i sine tilfælde gjøre
mindre drik paa kneipen. Men hvad der volder mandens drikfældighed,
er dog nok oftest at søge antetsteds end i det harske flesk og den
klumpede grød, hans kone opvarter med. Hr. Hellands sidste
bemerkning skyder i det hele visselig over maalet og indeholder en ikke
ringe uretfærdighed mod vore husmødre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
