Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Vor næring og vor tæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
Mere som et sidestykke end som et egentlig modstykke til hr..
Hellands oven anførte om madstellet i sin almindelighed har det ialfald!
sin interesse at minde om, hvad vor anseede fysiolog professor
Loch-mann udtalte om „vor nationale kost" i et foredrag, han. holdt ved
naturforskermødet i 1886. Han fremhæver her, at videnskaben ofte er
„doktrinær" og endnu ikke er naat længere end til at fastslaa de*
store almindelige grundsætninger.
Det er altsaa den gamle lærdom:
„Grau ist alle Theorie
nur griin des Lebens goldne Baum."
Derfor har videnskaben endnu ogsaa meget at lære af erfaringen,,
og da navnlig ved at raadspørge de erfarne husmødre. Det er dem,
som i første række har æren af den nationale spiseseddel med dens.
sunde og nærende kost, uagtet den mængde poteter og velling og sild
og grød ikke just kan henregnes til de „lækre" retter, som–bringer en
gourmands tænder til at løbe i vand. Men er vi et af de mest
potetes-ædende folk i verden, saa har vi ialfald ingen skade deraf i sanitær
lien-seende. Det er saaledes et faktum, mener professor Lochmann, at den
vidtdrevne potetesæding i vort land omtrent, har afskaffet den i nordlige^
lande ellers saa hyppige og slemme sygdom skjørbugen. Nydelsen af den
„bedærvede (gjærede) fisk", som videnskaben engang feilagtig mente*
skulde være en saa nærliggende kilde til spedalskheden paa vestlandet, ’
gammelosten, surmelken, rakørreten og fladbrødet finder, altsammen
naade for professor Lochmanns fysiologiske domstol. Fladbrødet roser
han særlig, og han sætter dets afløsning af rugbrødet i forbindelse med
den hyppigere forekommende blegsot og kardialgi. I almindelighed
mener dog nok ellers fysiologerne, at forklaringen til den større brug
af gjæret brød skriver sig derfra, at vor tids raskt pulserende liv
stiller større krav til hurtigere fordøielse; og gjæringens betydning skulde
da være at befri maven for et arbeide, den under slige
omstændigheder kan spares for.
Professor Lochmann protesterer paa det bestemteste mod den
nye rangforandring, hvorefter hvede og rug skal gjælde som „ædle
kornsorter" i modsætning til byg og havre. Havren og bygget er
tvertom de fornemste fra ernæringens standpunkt (se den foran
meddelte tabel). „Intet næringsstof indeholder forholdsvis saa meget jern
som havren, og man maa her tænke paa den jernfattigdom og
blodmangel, der synes at følge det forandrede brødkorn."
Kort sagt vecl at sammenholde vor nationale kost med
videnskabens nyeste resultater finder professor Lochmann, at vort folk er naaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
