Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Vor næring og vor tæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
saa billig som ferskt oksekjød, at det er næsten 11 gange saa
fordelagtigt at kjøbe fersk sild, naar kjødet koster 52. øre pr. 1 kg. og
silden kr. 1,9 pr. hektoliter; at eggene er dobbelt saa dyre efter sin
næringsværdi som oksekjød; at næringsstoffene i smør for en bestemt
pengesum betales med en høiere pris end næringsstoffene i kjød for
samme kjøbesum osv.
Den billigste kost, og dog en kost, som er fuldt tilstrækkelig for en
arbeidsmand, er grød, velling og brød med skummet melk samt sild
og poteter.
Prof. Helland sætter op følgende spisereglement for en mand pr.
dag: „0,4 kg. fersk sild (beregnet efter 3,8 kr. pr. hl.) koster 2,1 ører
poteterne 1,3 øre, liter uskummet melk kan sættes her til 2,5 øre,,
havremel 8,3 øre. Dette gir:
Sild ......... 2,1 øre
Poteter....... 1,3 „
Uskummet melk . . 2,5 „
Havremel...... 8,3 „
14,2 øre."
En mand skulde saaledes efter Hellands, dog visselig vel knappe’
priser, kunne spise sig rundelig mæt paa en dagsration af sild, poteter,
uskummet melk og havremelsgrød for fjorten to tiendels øre!
Det er denne billige, men kraftige kost vor nationale gud Thor,
styrkens gud, vidner om i det gamle Eddakvad HarbardsljoÖ, idet han
svarer Harbard (Odin):
Åt ek i kvild
adr ek heiman for
silör ok hafra;
saör em ek enn J>ess.
(Sild og havregrød aad jeg, før jeg drog hjemmenfra; jeg er
endnu mæt deraf).
Hvis nu en mand, som mætter sig for 14,2 øre daglig,, har en
husstand paa otte personer, vil de alle kunne madnære sig for kr.
310 aarlig.
Med kun 14,2 øres dagsration er man ialfald ikke naaet ned til,
„eksistense-minimet" eller lavmaalet af, hvad menneskene behøver for
at holde lemmerne sammen under kampen for tilværelsen.
Førstved at gaa endnu et stykke længere ned, kommer man til den
grænse, hvor madspørgsmaalet blir det, hvorom vor tids mest
brændende kamp staar, nemlig om proletariatets frigjørelse og deltagelse i
samfundets kulturliv. Nedenfor sild- og havremek-grænsen er der
nemlig igjen en hungersgrænse, som ialfald i bevægede tider ogsaa be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
