Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Vor næring og vor tæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
tegner ydergrunden at den menneskelige elendighed og taalmodighed.
Her ophører saa at si madstatistiken af sig selv, og det sociale
spørgsmaal udspænder sig i al sin dysterhed, alene oplyst af en og anden
grel opgave fra forbryderstatistiken, eller fra sygdoms- eller
dødeligheds-statistiken, der viser, hvilke herjende samfundsfiender, madnøden
bringer i sit følge. Her mindes man Maltus’s ord om, hvorledes „manden
med ljaaen" bringer ligevegt tilveie, naar menneskene formerer sig efter
et aritmetisk forhold (2, 4, 8, 16, 32, 64), medens fødemidlerne kun
øges i gemoterisk forhold (2, 4, 6, 8, 10 osv.), idet han siger til den
hungrende: „Ved naturens store gjestebudsbord er der ikke dækket
nogen plads for eder! Derfor væk derifra!"
Her mindes man kort sagt ikke alene om, „hvad der spises i
Paris", men ogsaa om, hvad der sultes i Paris. Man mindes om de
forsultne og fortvilede folkehobe, som har stormet om mellem Paris’s
paladser under raabet: „Brød! brød"! Overalt og altid vil hungeren
drive slige skarer til at organisere sig i socialistiske arbeiderbataljoner
og til at løbe storm mod den samfundsorden, der vistnok ved den
almindelige stemmeret har gjort proletaren til konge, men dog endnu
kun til „en konge, som sulter".
I det hele har madspørgsmaalet i vor tid netop sin største
interesse for de samfundslag, hvor arbeidslønnen er saa lav, at den snaudt
strækker til for at skaffe den knappeste og tarveligste føde, og lidet
eller intet levner til et civiliseret liv. Her blir daglønnens
kjøbe-evne paa madmarkedet et alfa og omega for afgjøreisen af tusinders
livs vilkaar.
For vort lands vedkommende haves der imidlertid endnu kun
sparsomme oplysninger om disse ting. Efter professor Hellands
beregninger gaar 65 procent af daglønnen for en mand, der tjener kr. 2,00
pr. dag, til mad og drikke. Efter professor Goulds undersøgelser
angaaende arbeidernes stilling i flere af de større lande i Europa og Amerika*)
udgjør udgifterne til mad og drikke gjennemsnitlig for en
arbeider-familje omtrent 45 procent (snart noget over snart noget under) af hans
samlede udgifter; mens husleien kun udgjør omtr. 12, og klæderne
omtr. 15 procent. Men samtidig viser dr. Engels m. fl.s undersøgelser
det merkelige forhold, at udgifterne til føden procentvis aftar,
eftersom man naar op i de høiere lønningsklasser, mens igjen udgifterne
til undervisning og fornøielser her procentvis tiltar. Med andre ord:
i de lavere lønningsklasser blir madstrævet det, hvorom
livsvirksomheden væsentlig samler sig.
*) Dr. Conrad: Jahrbücher für Nationaløkonomi und Statistik III flg. 5 s.
(1893) s. 191 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
