Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Vor næring og vor tæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
Derfor blir det ogsaa væsentlig efter kostholdet man for
underklassens vedkommende maa bedømme, hvad engelskmændene med et
træffende ord — vi mangler desværre noget tilsvarende i vort sprog -— kalder
the standard of life, d. v. s. den levemaade eller maalestok for
leveveien, som et folk eller dets samfundsklasser vedtægtsmæssig fastholder.
Naar en folkeklasses standard of life synker, ved man, at det
varsler begyndelsen af en forfaldets og nedgangens tilstand, som
paa grund af den allerede indtraadte fysiske og moralske afslappelse
kun altfor ofte er uoprettelig. Paa eksistense-minimets niveau synker
nemlig arbeiderens evne til at arbeide og hans spore til at anstrenge sig.
Hvorledes skal vel ogsaa den mand i længden kunne yde et værdifuldt
arbeide, som er sat paa saa knap tæring, at legemets stoftab ikke
derved kan fornyes? Han nødes til at „tære paa sig selv", det vil si,
han maa under savnet af tilstrækkelig mad opbruge sin rest af
livskraft før tiden. Det gaar under slige omstændigheder stadig nedover.
Eller som det heder: slums hreeds slums.
For vort lands vedkommende synes det imidlertid, som om
arbeids-klassens standard of life i de senere tider i det hele taget snarere
har hævet sig, end at den skulde være faldt. Dette gjælder ialfald
utvilsomt for flere distrikters vedkommende, saaledes at fordringerne
til kostholdet endog tildels ansees for at være ført ud over de rette
grænser. Vi venter imidlertid endnu paa mænd, der vil paata sig
at granske disse forhold med den sociale opgave for øie, der f. eks.
baade for Danmarks, Tysklands og flere landes vedkommende har
bragt for dagen saa mange værdifulde kjendsgjerninger.
Professor Helland har imidlertid i slutningen af sin bog gjort en
nok saa oplysende husholdnings-beregning over, hvad det vil koste,
naar en mand af underklassen, som har levet for 14,2 øre pr. dag,
gaar over til overklassens flottere standard of life. Hvis han da
f. eks. spiser til frokost smør, brød, ost og et eg; til middag fersk
fisk (torsk), oksekjød med salat, poteter, frugt samt en halv flaske øl;
og til aftens atter smør, brød og ost, en halv flaske øl samt dertil
redikker og en halv liden hummer, vil denne dagsration ha kostet
ham kr. l,56y2 (antagelig efter Kristiania-priser, der dog nok her maa
forstaaes som en gros-priser; efter almindelige detaljpriser vil visselig
en saadan dagsration koste meget mere).
Men denne mand har ved sin kostbarere levemaade ikke faat
tillivs mere næringsværdi end sild- og havreæderen; hans finere mad
indeholder nemlig kun omtrent samme mængde eggehvidestof (136 gram1*
og kun 23 gram mere fedt, derimod 216 gram mindre kulhydrater.
Hvis nu vor sidstnævnte mand har en husstand paa ialt 6 perso-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
